• Full width image
    Blåkildekirken
    Et fællesskab hvor budskabet om Jesus forkyndes.
    Læs mere
  • Left content image
    Blåkildekirken
    Vil du høre mere om Jesus?
    Du meget velkommen søndag kl.11:00 Læs mere
  • Right Image
    Blåkildekirken
    Et unikt fællesskab - kom og bliv sat i brandLæs mere

HVEM ER DU HERRE?
af Helle Bjerregaard

Hvem tror jeg på, når jeg siger: Jeg tror på Jesus Kristus Guds enbårne søn? Hvem er Han? Hvor finder jeg ud af noget om Ham Jesus? Hvor finder jeg Ham?

Jeg er af den overbevisning, en overbevisning som er inde i mit hjerte givet til mig af Jesus ved hans Hellige Ånd, at ingen kommer selv frem til JESUS. Alle mennesker er draget på, kaldt på af Helligånden TIL JESUS.

Denne dragelse mærkes for nogle som tanker der henvender sig til eller mod "noget uvist", en nysgerrighed efter at vide eksempelvis: er der mere imellem himmel og jord end øjet kan se? Hvordan er vi blevet til, hvor kommer vi fra? Findes der en GUD? Ulykker kan være kommet over dig, (mistet en kær ven, familie) og synes måske der burde være en GUD der er retfærdig, siden der kan ske så frygtelige ting? Livet er måske svært at leve? Der er mange der i dag siger: " jeg orker ikke mere".

Hvis du ikke kender nogle, som selv har et personligt forhold til JESUS, som kan fortælle dig om JESUS, eller ved om en menighed eller kirke, hvor du kan HØRE OM JESUS, så kan denne dragelse fører til måske uddannelser inden for Religion, måske praktiser forskellige former for religioner… for finde et svar. Måske har du været i en kirke, eller i en menighed på besøg, og ikke fandt det du søgte efter?  Og leder stadig efter svar ?

Jeg vil så gerne, at du ikke skal ud på omveje for at kende JESUS, men fortælle dig om en enkel og simpel vej til HAM i din søgen. KALD PÅ JESUS!

Det er så let at sige til andre mennesker: Du skal gøre sådan og sådan så har du svaret, og især hvis du har PRØVET, og det ikke lykkedes at finde dit svar. Det er let for mig, at skrive en masse svar fra bibelen OM JESUS, at finde skriftsteder til dig serveret lige foran dig. Det bedste for dig, er at du selv og JESUS kommer til at kende hinanden. Så vil det ikke være noget nogen pådutter dig, eller overtaler dig til, det vil være noget imellem DIG OG JESUS som er GUDS FØDT.  Det vil sige: Skabt af GUD som selv er SKABEREN af alle ting og alle.

Hvis du spørger: HVORDAN man kalder på JESUS? Så er det at sige med din mund: JESUS!! kom ind i mit hjerte. JESUS kom til mig! Jesus kan alle sprog, han kan læse tegnsprog, læse blindskrift, han forstår alt!...

Hvem er du Herre

Så flytter han ind i dit hjerte.

  1. Kald på JESUS
  2. Anskaf dig en bibel.

Når du har kaldt på JESUS så flytter han ind. JESUS giver dig i velkomst-gave (en før-bryllups gave) fordi i to nu skal forloves og blive eet, HELLIGÅNDEN.

Helligånden er til dig, fra JESUS. Det lyder sært, hvis du aldrig har hørt om den slags før, men det skal opleves, og det VIL du opleve, hvis du har sagt JA til JESUS.  

Når du så har taget imod JESUS og hans gave til dig, Helligånden, skal du regne med at der kommer til at ske noget nyt både inde i dig, og udenpå.  

Jeg vil råde dig til at læse i din bibel hver dag, for at fortsætte din søgen på svar. Denne søgen bliver der hele tiden, på en god måde. Du bliver helt afhængig af at finde ud af HVEM JESUS er.!  Bibelen indeholder DET GAMLE TESTAMENTE og DET NYE TESTAMENTE. Et rigtigt godt sted at starte er i det nye testamente, fordi det handler om JESU fødsel. Hans opvækst, hans måde at være på sammen med mennesker, hans måde at tale til mennesker på, hans måde at sige tingene på, og se hvem Jesus omgås i bibelen og hvordan han er sammen med dem. Læs bibelen som der står uden at danne din egen mening om det du læser. Din gave, Helligånden vil fortælle dig gennem det du læser i bibelen, om JESUS. Måden Han (HELLIGÅNDEN) gør det på, er at du kommer til at forstå, hvad du læser, at det vil give mening for dig. Du vil ikke kunne forstå det hele fra den første dag.. Det kommer som man lærer at gå; et skridt af gangen. Det du kan bede om FØR du læser i din bibel, det er: Helligånd, jeg er så glad for du er min HJÆLPER, du er min gave, vil du vise mig HVEM JESUS er?. Det vil han. Og han gør det.  

Helligånden din gave FRA JESUS, viser dig JESUS, hvem han er. At Jesus er det mest stabile (han ændrer sig aldrig i måden at være på, og det han siger, og at han mener det han siger), du kommer til at møde i hele dit liv. JESUS elsker dig. Det vil du ikke kunne forstå, eller måske synes at det er du ikke værd, men du kan TRO på det. Og du kan tage imod det! Viljen til at tro på det, på JESUS og Helligånden som du ikke kan se med det blotte øje, troen på at det er sandt, at JESUS elsker dig, det får du også af din gave HELLIGÅNDEN. Du kan med din mund sige: Jeg tror på dig JESUS og Helligånd, og jeg tager imod din kærlighed til mig. JESUS jeg tager imod din gave til mig. Så vil du i dit hjerte mærke et resultat. Og det vil din omgangs kreds også.  

Resultatet af din viljes beslutning vil være at der kommer til at ske ændringer i dit liv, mærkbare ændringer. Disse ændringer, som bibelen kalder FORVANDLING vil ske inden i dig. Fordi Helligånden, din gave vil overbevise dig først om JESUS, at han er til, at han elsker dig, at JESU kærlighed til dig forandres ALDRIG og du vil få en samvittighed der er skarpere, tydeligere end du har haft før. Du vil kunne føle dig skamfuld over hvad du tidligere har sagt og gjort. Det hedder overbevisning om SYND, at du slet ikke er så " pænt" et menneske, som du måske gik og regnede med du var. At der kommer hårde ord ud af din mund efter din kone, mand, børn, venner, kollegaer. Noget du tidligere ikke har tænkt over. At du måske reagerer hidsigt, har vredes- udbrud og fortryder det bitterligt bagefter. Hvad du måske ikke tidligere har reageret på, men bare fortsat i dine gøremål. uden at sige undskyld eller fortryde hvad der er sket.  

At se sig selv på denne måde, i det lys, er ikke altid rart… en synder er vi, når vi handler forkert, når vi tænker forkert, ondt, når vi siger noget i en grim tone, måske med grimme ord. Den første trøst du vil høre fra din gave Helligånden er at i bibelen som er GUDS ORD, LOV, BUD og RETNING til mennesket, at alle mennesker har syndet. ALLE. Og at der findes en måde at få det bedre på, at komme til at handle anderledes på igen uden at blive ved med at gøre de onde ting, sige de grimme ting. Det er ved at bede JESUS om tilgivelse. Du kan bede JESUS om at få et nyt hjerte. Et rent hjerte. Og det VIL du få.  

 GUD som har skabt denne jord, alle dyr, stjerner, himmelen og os mennesker (det står lige i starten af bibelen), kender os mennesker, hvad vi indeholder både af ondt og godt, han ved hvad vi tænker, før vi får det sagt. Han GUD har formet det første menneske ADAM af muldjord med sine egne hænder. og pustet sin egen ånde indeni ham. Gud kender mennesket ud og ind er klar over hvad vi er istand til at sige og gøre mod andre og imod GUD selv. Gud er HELLIG. Han kan ikke fordrage synd. Og han kan ikke være sammen med mennesker som synder. Det er faktisk hans største ønske at være sammen med de mennesker som han selv har skabt, så derfor har han givet os mennesker JESUS. JESUS er vores eneste vej og mulighed til GUD. Din første bøn, dit første kald til og på JESUS vil føre med sig, eller det skal det faktisk føre til, at du siger til JESUS: Jeg har syndet imod dig og imod Himmelen hvor GUD er, tilgiv mig".  Så VIL du blive hørt af JESUS, du VIL blive tilgivet og blive modtaget af GUD i himmelen, skaberen af alle og alle ting. Så VIL du blive forvandlet indeni og du VIL få svar hver eneste dag du søger JESUS. Du VIL få et nyt, et rent hjerte.  

Derom kan du læse i "HVORFOR DØDE JESUS PÅ KORSET? ".