Dagens ord
af Alice Norman Andersen
En lørdag morgen vågnede jeg, vemodig og træt af mit liv. Jeg bøjede mine knæ, ude af stand til at sætte ord på min tilstand. Jeg sagde til Jesus: Kun du ved alt om mig, her er jeg ved din trones fod. Det blev en lærerig lytten, en lægende stund i Hans nærhed. Jeg bad om et svar på en bøn, som blev født i Hans nærhed. Jeg bad ham om et ord og Jeremias kap. 12 var Hans svar. Jeg åbnede min Bibel og slog forundret direkte op på Jeremias 12. Jeg læste det flere gange og vil gerne dele det med dig, da det stod klart for mig, at Gud talte lige ind i vor tid.
Efter at have læst det igen i dag skrev jeg følgende:
Profeten ved, at Herren altid har ret. Det ved vi også, men han stiller et spørgsmål, som vi sikkert alle kan genkende: "Hvorfor er de, der ikke frygter Gud altid trygge, hvorfor går det dem så godt? De har nok Gud i munden, de lader som om, de dyrker Ham, men hjertet er ikke med. Hvor længe Gud, vil du tillade folkets ondskab? De siger: Gud ser os ikke, det går jo godt, alt imens deres livsførelse går ud over naturen. Fugle og dyr lider og omkommer på grund af menneskers tilfældige forhold til Gud. Er det ikke, hvad vi oplever i verden omkring os i dag?
Herrens svar er: "Når du bliver træt af tilstanden, som den er nu - når fodgænger løber dig træt - hvordan vil du da kunne overleve det, der er meget værre - hvordan kan du da kappes med heste? -Hvad vil du gøre, når du ikke længere bor i et fredeligt land, når dit land kan sammenlignes med et øde sted, med en ørken, hvor farer, vold og ufred hersker over alt? Når selv din nærmeste familie kommer imod dig, når de taler ondt om dig. Tro dem ikke, når de siger, at alt er vel - giver dig gode ord -. Jeg må tage afstand fra deres levevis. Mit fok har vendt sig imod mig, de er blevet for mig som en spraglet fugl, som alle fugle flokkes om. Men jeg vil overlade dem til de vilde dyr.Utro ledere - hyrder i mængde - ødelægger mit folk, de gør dem til intet - som en øde ørk. - Mit folk sørger over mit land, fordi der ingen var, der værnede om det. Jeg vender min vrede mod landet, fra den ene ende til den anden skal de leve i ufred og frygt, deres arbejde skal ikke lykkes. Jeg lader deres fjender overrende dem. Jeg lader det ske, Jeg lader fjenderne overrende mit folk og de skal sammen med mit folk miste hjem og land.Siden vil jeg forbarme mig over dem, over mit folk og over mine fjender, hvis de da vender om. Hvis de vender om til mig og lærer mine veje og holder mine befalinger og ærer mit navn.
Så sandt Jeg Herren lever, ligesom fjenderne forførte mit folk til at sværge ved Ba’al, skal de lære mit folks Guds veje, så de sværger ved mit navn.Men hører de ikke, vender de ikke om, så rykker Jeg et sådant folk helt op og tilintetgør det, lyder det fra Herren! Gud har sagt: "Det, som ikke er mit folk, vil jeg kalde mit folk..!"Det betyder, at vi, som ikke er Israel, som Gud altid kalder for "mit folk", os vil Han kalde som sit folk, gennem troen på Jesus Kristus, som har forligt os med Gud.
Skriften, både Det nye og Det gamle Testamente, kan derfor læses som adresseret til Israel og til det kristne folk, til nutidens menigheder, kirkerne og det enkelte menneske. Lande, hvis grundlov engang byggede på Guds Ord, men som med mennesketanker er forandret efter menneskers retfærdighedssans og derfor ikke mere er foreneligt med Guds Ord, er ligesom Israel frafaldne ! Vil vi nyde godt af Guds velsignelse og godhed, må vi derfor vende om!
Her skelnes ikke mellem jøder og græker, alle er vi stillet lige overfor Gud som enkelte individer, selv om vi tilsammen udgør ét folk. Det enkelte menneske må gøre et valg for eller imod Gud. For eller imod Jesus Kristus. Mange stiller sig et sted midt imellem. Det folk er desværre størsteparten af vort land, ja alle landes befolkning. Det er dem, Gud i Jeremias’ bog kap. 12 omtaler, som et folk, der har Gud i munden, men ikke i hjertet. De bruger hans navn, men vil selv bestemme over hans ord og hans love.
Trods navnet et kristent land, er der dog i dag flere og flere, der end ikke kender den kristne Gud eller Jesus Kristus. Enten er det på grund af en viljesbeslutning efter overvejelse, eller også er det fordi, de er blevet forholdt muligheden for et indgående kendskab til Gud via samfundets manglende opdragelse, et samfund, som desværre med tiden er blevet multireligiøst, altså uden én Gud, men med mange guder, som er overtaget fra andre religioner og tilpasset det enkelte individ efter eget behag.Det var ikke et ukendt fænomen i fortiden, også Israel adopterede fremmede folks guder og pådrog sig derved Guds vrede. Derfor har de lidt meget ondt og hvad vigtigt er, er de blevet en advarsel for os. Gennem hele Bibelens historie advarer Gud sit folk imod utroskab.
Mennesker af i dag sætter sig selv i Guds sted. De gør sig fri af Gud og gør sig selv til herre over mennesker og vor Guds skabte natur. De gør sig selv til Gud, Derfor læses skriften på væggen: Vold, lovløshed, uærlighed, løgne og nye sygdomme, psykisk ubalance, ufred og manglende troskab og ægte kærlighed mennesker imellem er dagligdag. Alt sammen med årsag i manglende kærlighed til Gud. Dertil kommer de klimaforandringer, vi oplever som en trussel mod vor eksistens, vi kan lave aftaler og kæmpe imod alle atmosfæriske forandringer, vi kan bruge forstand og penge, alt til ingen nytte. De er forudsagt, du kan læse om dem i Guds Ord, som et resultat af, at menneskene har vendt Gud ryggen og vi er overladt til os selv.
Den, der vil læse sin Bibel - den gamle oversættelse - som andet end mytologiske historier, science fiction eller legender, vil opleve og læse, at Gud har ladet mennesker gøre sine erfaringer uden Ham eller med Ham generation efter generation gennem hele menneskehedens historie. De gamle skrifter vedbliver at være aktuelle for den, som vil lytte og lære. De handler om fortid, om nutid og om fremtiden langt ind i evigheden. Den er skrevet, for at vi kan lære at kende Guds vilje og for at vi kan tage ved lære af menneskers fejl.
Gud kunne for længst have sat punktum for tidens historie, men Hans kærlighed til os, som han skabte i sit billede og ønskede at have fællesskab med, har båret over med menneskers hovmod og uforstand, om de dog ville høre og se og vende om til Ham. "Så højt elskede Gud verden - og det er hele hans skaberværk - at Han gav sin Søn, den enbårne, for at hver den som tror på Ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv."
Fortabelse er en evig tilstand uden Gud, hvor man ikke mere kan nå Gud men må leve i en tilstand i utænkelig og ubeskrivelig ond og kærlighedsløs atmosfære. Værre end vi kan forestille os, fordi selve ondskaben har taget magten.
Tro ikke, at Gud glæder sig over din ulykke. Guds kærlighed er fyldt med sorg og vrede over synden, som er vor foragt og ligegyldighed, over for det offer han bragte i kærlighed, da Han sendte Jesus til os.
En dag er det nok! Gud vil sætte punktum for vor nuværende verden. Vi kender ikke tid og time, men Jesus har givet os indsigt gennem sit Ord. Læs Matt. Kap.24 som er ét af mange, hvor Gud vejleder os om, hvad der kommer umiddelbart før Jesu genkomst.
Hvad der skal ske, hvornår det sker og hvad der kommer derefter har mange gættet og grundet over.
Vi behøver ikke spekulere derover, kan vi blot sige som kong David:
Hvem har jeg i Himlen - foruden dig? - Og har jeg blot dig, da attrår jeg intet på jorden"
Kan vi sige det, så har vi intet at frygte for fremtiden. Gud siger: Jeg vil skabe ny himle og ny jord, hvor retfærdigheden råder. Han vil genoprette alt så det igen bliver såre, såre godt.
AN.