• Full width image
    Blåkildekirken
    Et fællesskab hvor budskabet om Jesus forkyndes.
    Læs mere
  • Left content image
    Blåkildekirken
    Vil du høre mere om Jesus?
    Du meget velkommen søndag kl.11:00 Læs mere
  • Right Image
    Blåkildekirken
    Et unikt fællesskab - kom og bliv sat i brandLæs mere

Ja, du mit folk denne morgen. Jeg længes inderligt efter at se din trofasthed. Jeg er en trofast Gud, og jeg er en hellig Gud, men jeg længes inderligt efter at se trofasthed i mit folk og hellighed i mit folk. Og i disse dage udskiller jeg mig en rest, og vil du være blandt denne rest, så må du hellige dit liv og åbne dit liv for min ånd.

Min Hellige Ånds helligelse skal virke i dit liv stærkere en nogensinde før, mere intenst end nogensinde før, og jeg har budt min Hellige Ånd at arbejde med en hastighed i min rest for at den skal stå klar for mig i disse mørke tider. Åh! Du mit folk, om du viste hvad der tjente til dit bedste.

Om du så, om du havde dine øjne åbne, om du havde dine ører åbne, og kunne se hvad der tjente til dit liv og din sejer. Åh! Så ville du bruge din tid på mig. Så ville du bruge dine kræfter på mig. Åh! Du mit folk, min rest, jeg er nidkær for dig denne morgen. I min kærlighed rækker jeg ud til dig, og Jeg Er den samme, men du mit folk er ikke den samme. Åh! Du lader dig bole med afguderne i verden og med mørket.

Du har omgang med mørket, mit folk, og jeg er nidkær for en rest som er helliget ind for mit åsyn. Og denne rest vil jeg lade mit herlighedslys være over, og fjenderne, du skal vide det at denne rest kan fjenden ikke besejre, men denne rest skal stå for mit åsyn og være min tjener i disse aller - allersidste dage.

Jeg Er den samme, og min frelse Er den samme, og hvis du mit folk ikke bryder dig om så stor en frelse, men vil leve dit opblandede liv, så må jeg lade dig gå, for jeg udskiller mig en ren og hellig rest i disse dage. Hør dog mit folk! Hør! Hvor nidkær jeg er for din sjæl. Siger den som Er, som Var og som Kommer.