Profeti søndag den 14. februar 2010
Det troværdige vidne taler med sit folk denne morgen på dette sted, for jeg har ét alvorsord at tale med mit folk denne morgen.
Jeg ser hvordan at mørket har rejst sig, og mørket har fået sin tid til at rejse sig. Og i den åndelige verden, så bevæger jeg mig, og jeg ønsker at mit folk skal bevæge sig sammen med mig. Det er min vilje og min plan at lyset i mit folk skal tage til i disse dage. Ligesom mørket tager til, skal lyset tage til i mit folk. Åh! Mit folk hvor er du henne? Hvor er dit hjerte henne? Hvad er dit hjertes attrå? Hvor er du mit folk når jeg kalder til samling? Hvor er du henne?
Åh! Om jeg lader min basun kalde til den evige forsamling i denne stund, hvor vil du være henne mit folk? Jeg ser i dit hjerte at du attrår ting i verden, og jeg ønsker at have hjerteplads i dig. Jeg ønsker at have dybt fællesskab med dig i disse dage, for at mit lys kan vokse i dig. Og du tror mit folk at alt er vel med dig, du tror alt er såre vel, men du mangler visdom i disse dage, du ser ikke at netop du er nøgen, du er fattig, du er ynkværdig, du er blind, og du ser det ikke mit folk. Åh!
Du er så svag, så svag, og mørket står klar til at begære dit liv. Jeg råber fra min ånd denne morgen, at når jeg kalder til samling, at du må være at finde dér iblandt den forsamling som har givet deres hjerter til mig, som har indviet hele deres liv, både deres åndelige og deres timelige liv er indviet for mig i disse dage. Jeg taler ved min Helligånd. Jeg er det troværdige vidne, og jeg har en evig plan at fuldføre i mit folk.
Og jeg råber denne morgen: Kom på plads mit folk! Vær dér hvor min Helligånd arbejder! Vær dér hvor min Helligånd kalder til samling! Jeg råber i disse dage, siger den som ER og som Var og som Kommer såre, såre snart!