• Full width image
    Blåkildekirken
    Et fællesskab hvor budskabet om Jesus forkyndes.
    Læs mere
  • Left content image
    Blåkildekirken
    Vil du høre mere om Jesus?
    Du meget velkommen søndag kl.11:00 Læs mere
  • Right Image
    Blåkildekirken
    Et unikt fællesskab - kom og bliv sat i brandLæs mere

Profeti søndag den 17. oktober 2010

Ja, denne morgen, du mit folk, du skal vide det at det er mig der kalder jer sammen til stævne, og det er én af jeres sidste samlinger du mit folk, du skal vide det denne morgen! Du skal fryde dig over at du er blevet kaldt af mig og min ånd til at være med blandt mit folk. Jeg ser, mit folk - jeg ser dybe behov i dit liv. Det haster mit folk! Nu haster det mit folk! Det er én af de sidste dyrebare samlinger, og jeg siger til mit folk: Frygt ikke! Men gå ind og vær sammen med mig og min ånd.

Vær ikke bange for at gå på de gamle stier, for se jeg har åbnet en tjeneste midt iblandt jer, og jeg vil bryde disse jernporte. Jeg vil bryde disse jernslåer som jeg ser at der endnu er i jeres liv. Og jeg nævner dem ved min ånd: Der er jernporte af frygt i mit folk, og der er jernporte af bitterhed i mit folk, og der er jernporte af oprør imod mit ord i mit folk, og der er jernporte af barnlighed og ligegyldighed. Men den samling som I går ind i nu, da skal I vide det at min ånd vil arbejde for at nedbryde disse jernporte, for at I kan bliver i stand til at udføre den opgave som jeg har til den enkelte, og det haster mit folk nu! Om mit folk dog skulle bestå på dette sted.

Og jeg vil at du skal vide det min tjener i den uge, i den samling som I går ind i, at der vil være kræfter som vil forsøge at hindre jer. Men jeg vil at du skal stå fast og ikke vige til højre eller til venstre, og åbne op for den tjeneste som jeg har lagt ned midt iblandt jer, for jeg vil udruste mit folk og nedbryde disse jernporte som hindrer mellem min ånd og din ånd, mit folk. Og vi skal være sammen, og vi skal være ét i min kærlighed, og jeg skal bære jer igennem de tider der ligger foran.

Vær nidkær! Vær glad! fryd dig over at jeg kalder dig med, du mit folk. Sæt dig ikke ned i bedrøvelse over at du skal være med, men fryd dig! Fryd dig denne morgen! Siger den som Er og som Var og som Kommer såre, såre snart. Halleluja! Halleluja!