• Full width image
    Blåkildekirken
    Et fællesskab hvor budskabet om Jesus forkyndes.
    Læs mere
  • Left content image
    Blåkildekirken
    Vil du høre mere om Jesus?
    Du meget velkommen søndag kl.11:00 Læs mere
  • Right Image
    Blåkildekirken
    Et unikt fællesskab - kom og bliv sat i brandLæs mere

Profeti d. 19. juli 2013

Mit folk siger Herren, det er mig, der har kaldet jer til dette sted, det er mig, der har samlet jer og jeg vil sende jer tilbage til de steder hvor I er kommet fra og I skal være mine vidner. Jeg ser for mig, siger Herren, spirer i min have, som gror op og de skal vokse stærkt siger Herren for tiden er inde, hvor høsten nærmer sig i hast for den rest, som jeg har og jeg vil gøde og vande og få væksten til at gro. Derfor har jeg kaldet dig hertil. Du er her ikke tilfældigt, siger Herren. Du er her fordi jeg vil dig, og mit barn, hvad vil du.

Jeg ser jeres hjerter, der er intet, der er skjult for mig. Jeg ser både dit væsen og din angst, jeg ser, siger Herren, hvad der gemmer sig i hjertets dyb. Du har i dagene lyttet til mit ord. Det er mig, Herren, som kalder dig til ny indvielse, til at gå derind, hvor du lægger dit hjerte blot for mig og jeg kan gøre min gerning i dig. Jeg elsker dig og mit arbejde har hast. Du skal ikke drage hjem med frygt for fjender… <noget tekst er desværre utydelig her & derfor ikke medtaget...>

Du skal indvi dit hjerte for mig og gå den vej jeg i dag har vist dig, siger Herren, og du skal kende min velsignelse i dit hjem. Du skal få lov til at være den, som bringer vand fra livets kilde og JEG er den kilde, som giver vand til dig. Jeg giver rigeligt, siger Herren dersom du kommer til mig og vil gå i min gerning. Jeg er med mænd og kvinder, som jeg kalder.

Du ved det i dit hjerte, jeg venter på dit svar, jeg venter på, at du skal give mig alt og bøje dig for mit ord, siger Herren og du skal vide: Jeg har dig kær, jeg elsker dig og vil mit folks frelse. - - Frygt ikke, siger Herren, lyt til mit ord, bøj dig for mig, jeg kalder dig i dag, jeg kalder dig til ny indvielse til fuld overgivelse at du giver dit hjerte helt til mig, siger Herren og da skal du kende, at jeg er med dig.

Det er ikke dig, der skal udrette det, det er mig der vil gøre det. Det er mig, siger Herren, der vil velsigne dit liv og din færden og jeg vil være med dig, med dem, som vil give sig helt og som siger: Jeg vil!