• Full width image
    Blåkildekirken
    Et fællesskab hvor budskabet om Jesus forkyndes.
    Læs mere
  • Left content image
    Blåkildekirken
    Vil du høre mere om Jesus?
    Du meget velkommen søndag kl.11:00 Læs mere
  • Right Image
    Blåkildekirken
    Et unikt fællesskab - kom og bliv sat i brandLæs mere

Profeti d. 11 oktober 2014

 
Mit folk, hellige jer for mit åsyn denne morgen!

Tiden er såre, såre kort, og jeg har kaldt mit folk sammen til denne samling, for at I skal hellige jer for mit syn, i bøn og faste for mit åsyn, om jeg dog ikke skulle trække min Ånd bort fra jeres midte.


Mit folk, denne morgen, jeg råber til jer:

Rens det urene bort fra jeres midte!

Rens alle falske lærdomme bort fra jeres midte!

Rens alle de falske profetier som har besmittet dit sind!

Rens alle de falske håndspålæggelser som fjenden har lagt ind over dit liv, og som binder dig!

Rens al dit selvbehag og din selvtilfredshed!



Bøj dig dybt for mit åsyn, denne morgen, mit folk - hellige jer for mit åsyn!

Også i dagene som kommer, søg mig i bøn og faste, om jeg dog ikke skulle tage min Ånd bort fra dig.

Se, mit folk, jeg ønsker at gøre noget nyt, men det er noget helt nyt og anderledes. Jeres metoder og jeres former og jeres traditioner, de strækker ikke til - det har ikke fundet mit behag. Jeg vil at I skal lægge det væk, mit folk! Omvend jer og søg mig på ny, for jeg har andre veje hvorved min Ånd skal arbejde disse dage.

Tillad ikke noget urent sind at tjene på dette sted, for at min Ånd ikke skal trække sig.

Mit folk, jeg råber til jer denne morgen fra mit eget hjerte til jer. Jeg ønsker at fuldføre min plan midt iblandt jer, men først må I høre dette råb, og I må hellige jer, og I må bøje jer.

Siger den som Er som Var og som Kommer, såre, såre snart kommer jeg for at hente mine, de ringe, de forkastede, og de udstødte vil jeg hente, og de skal være sammen med mig i evighedernes evigheder.