• Full width image
    Blåkildekirken
    Et fællesskab hvor budskabet om Jesus forkyndes.
    Læs mere
  • Left content image
    Blåkildekirken
    Vil du høre mere om Jesus?
    Du meget velkommen søndag kl.11:00 Læs mere
  • Right Image
    Blåkildekirken
    Et unikt fællesskab - kom og bliv sat i brandLæs mere

 hør profeti her

Mit folk, I skal vide det at opgørets time står for døren! Se jeg rejser mig! Se jeg vil vise mig frem! Tiden er kommet; opgørets time står for døren!

Jeg har kaldt mit folk i mange år til at komme ind på vejen sammen med mig, til at vandre midt på vejen, hvor mit Ords lys lyser over hele dit liv.

Jeg advarer dig her til morgen, mit folk. Jeg ser endnu at du går på farlige stier bort fra mig. Jeg ser endnu at der er noget delt i dig, mit folk.

Jeg advarer dig her til morgen at jeg rejser mig i disse dage. Opgørets time er klar, og jeg ønsker at du skal vandre midt på vejen sammen med mig. Dér vil jeg være et værn og skjold for dig; intet mørke kan nå dig dér. Jeg vil at du skal gøre op med disse ulydige stier, hvor du vandrer. Og du skal vide det at jeg ser det; jeg ser alt! 

Jeg ser også nogen iblandt jer som har valgt at bøje sig for min Helligånds tale og min ransagelse over dit liv, og du skal vide det at du er dyrebar for mig! Og du vil gå fremad, du vil vandre fremad sammen med min Ånd i dagene som kommer, og jeg har forsyninger klar til dig. Jeg har forsyninger klar til det folk som vandrer lydigt sammen med mig, i troslydighed sammen med mig. 

Jeg ser også iblandt jer nogen som mørket har forsøgt at angribe og opsluge. På en særlig måde har mørket forsøgt at opsluge det arbejde som jeg har sat dig i. Jeg vil at du skal vide at jeg kalder dig ved min Helligånd i disse dage. Indvi dig for mig! Kom til mig og søg mig af hele dit hjerte! Jeg har en tale, jeg har min Helligånds ransagelse over dit liv at du skal vandre ret for mig, og da vil mørket vige for mig, for mit navn, for mørket kan ikke bestå, dér hvor du vandrer ret for mit åsyn. 

Bered dig, mit folk! bered dig, for jeg rejser mig! Og når jeg rejser mig, så ønsker jeg at mit folk skal berede sig. Du skal vide det at selv i det dybeste mørke, selv i den dybeste nat, så har jeg besluttet at jeg vil give vidnesbyrd om mig.

At du må være et lys for mig i den mørkeste nat, mit folk, du min elskede brud. Jeg kommer, jeg kommer for at hente dig!