• Full width image
    Blåkildekirken
    Et fællesskab hvor budskabet om Jesus forkyndes.
    Læs mere
  • Left content image
    Blåkildekirken
    Vil du høre mere om Jesus?
    Du meget velkommen søndag kl.11:00 Læs mere
  • Right Image
    Blåkildekirken
    Et unikt fællesskab - kom og bliv sat i brandLæs mere

Profetisk budskab søndag d. 4. september 2022

Se, jeg vandrer midt iblandt jer, Mine elskede børn. Jeg rører ved dig, denne morgen fordi Jeg ønsker at du skal være Min brud, at du skal være med Mig. Jeg ser hvordan du er i trængsel, du er i veer, du er i smerte, og Jeg ser hvordan du kæmper. Jeg ser hvordan mørket hader dig, og hvordan mørket forfølger dig.

Men du skal vide det, Min elskede brud. Jeg er her tæt ved dig i denne morgen, steget ned ved Min Ånd. Og Jeg vil at du skal synge lovsangen til Mig fra dit indre, fra dit hjerte. Og vi skal forenes, dig og Mig, og Min sejr skal blive din sejr!

Du skal se hvordan Jeg har et opgør med fjenderne i dit liv, hvis du søger Mig af hele dit hjerte, og vælger at stå ren for Mit åsyn, og vælger at tilintetgøre kødet ved Min Helligånd i disse dage, i denne nat, Min elskede!

Gør det i hast, Min elskede brud! Kom ind for Mit åsyn! Bliv ren! Bliv ren! For se, Jeg kommer! Jeg kommer såre, såre snart, og Jeg kommer for at hente en ren brud. Åbn dig for Mig, denne morgen!

Siger den som Er, som Var og som Kommer, såre, såre snart kommer Jeg på skyen! Løft dine øjne, Min brud, til skyen! Løft din sjæl op til Mig! Jeg har et sejrsværk at gøre i dit liv, midt i denne nat.

Tro ikke i vantro, at fjenderne er for stærke for dig, for Jeg har sejren i min hånd, klar til dig! Åbn dig ikke for vantroens mørke! Jeg byder dig, Min brud, at du åbner dig for Mig i disse dage som kommer nu, gør det i hast, Min brud!

Min elskede brud, det gælder ikke alene din sjæl, men det gælder din slægt.

Det gælder din familie! Min elskede brud, kom ind og stå på ret plads sammen med Mig nu! Det gælder din sjæls frelse!