• Full width image
    Blåkildekirken
    Et fællesskab hvor budskabet om Jesus forkyndes.
    Læs mere
  • Left content image
    Blåkildekirken
    Vil du høre mere om Jesus?
    Du meget velkommen søndag kl.11:00 Læs mere
  • Right Image
    Blåkildekirken
    Et unikt fællesskab - kom og bliv sat i brandLæs mere

Profeti d. 22 oktober 2017

I denne morgen, du lille rest, så taler jeg til dig denne morgen. Jeg har samlet dig på dette sted fra nord, fra syd, fra øst og fra vest, og du skal vide det, du lille rest, at det er ikke dig som har udvalgt mig, men det er mig som har udvalgt dig og sat dig til at bære frugt for mig på det sted hvor jeg har sat dig.

Jeg har set at du er villig til at åbne dig for mig, og jeg har set at du længes mere efter mig. Men jeg siger til dig, du lille rest, det er ikke nok at du kommer her for mit åsyn og søger mig i disse dage. Men når du kommer hjem, så forventer jeg at du går ind i dit kammer og lukker din dør, for at bruge tid sammen med mig, for at lære mig at kende.

Jeg ser ting i dit liv som du ikke er klar over. Jeg ser en urenhedsånd som du ikke er klar over, og den begrænser min Helligånds værk i dit liv. Jeg vil at du skal gå ind for mig og søge mig i dagene som kommer. Og, du lille rest, hvis du kommer i svære tider, så skal du vide det, at det er min Ånd som går i rette med dig. Om du mærker smerte og min lidelse og fællesskabet med mig i min lidelse, så skal du vide det, at det er min Ånd som går i rette med dig i kærlighed, for jeg ønsker at du skal lære mig at kende, for jeg ønsker at du skal vende dig til mig endnu dybere i dit liv.

Rens al trolddomsånd i dit liv, rens det bort fra din midte! Det som hindrer min Helligånds værk i dit liv.

Jeg taler også denne morgen et alvorsord, for dommen er begyndt over min menighed ud over jorden, og jeg taler til dig, min menighed ud over jorden: Fordi du ikke bryder dig om at kende mig, og fordi du ikke bryder dig om at kende min søn, og jeg har givet alt for dig i min søn, og fordi du ikke bryder dig om at kende Ham, og bruge tid på at søge Ham, så vil du i disse dage blive sat under en anden herre. I disse dage vil der komme en anden herre, han vil opstå, han vil fremstå, og han vil binde dig og føre dig hen et sted, hvor du ikke ønsker at være.

Derfor taler jeg i min nidkærhed og alvor, og råber og kalder på min lille rest, om du vil gå ind og lade dig forvandle i dit sind, så du ikke skal blive underlagt denne vildførelsensånd som jeg sender ud i disse dage. Rest, hør mig! Hør mig! Søg mit åsyn!

Se, jeg står for døren og banker. Hvis du tager tid og åbner op for mig, så vil du finde at Jeg Er dér sammen med dig! Og du vil være tryg midt i mørket, midt i stormen! Så vil jeg være garant for dig! Du skal være tryg i mig!

Siger den som Er, som Var og som Kommer, såre, såre, såre snart kommer jeg!