Bibelen siger: »Derpå sattes retten, og bøgerne lukkedes op.« Dan. 7: 10 c.
Altså skal hver af os aflægge regnskab for sig selv over for Gud.« Rom. 14: 12.
Hvis du tror på det, historien beretter, må du også tro, at vor Gud er dommens Gud.
I denne vantroens tidsalder er der mange, som ikke tror på, at Gud vil dæmme synd. Alle, som tvivler, burde mindes om, at Bibelen netop åbenbarer, at Gud er en sådan Gud. Vi må huske på, at universet er Guds, og alt, hvad der griber ind i Hans plan og hensigt, er en krænkelse af Ham. Synd er en afskyelighed for Gud. Han hader den med et helligt had, og fordi Han er en retfærdig Gud, må Han straffe synd.
Den Gud, som er åbenbaret i Den hellige Skrift er både en kærlig og en dømmende Gud. Han er ikke en tåget, sentimental ubetydelighed. Han har karakter. Vi takker Gud, fordi Han i dag er kærlig og barmhjertig, og der ville ikke være nogen iblandt os, som kunne leve og indånde Hans friske luft, hvis ikke det var på grund af Hans forunderlige kærlighed imod os. For vi, som er syndige og har overtrådt Guds lov, fortjener intet af Hans hånd. Hvis vi havde fået, hvad vi fortjente, havde vi været udslettet for længe siden.
Ja, Gud elsker os, og som et bevis på dette døde Kristus for os. Og at Guds Søn gik til korset for at dø¸ i synderes sted, er det største bevis på, at Helvede er en virkelighed. Kun en guddommelig kærlighed kunne tilvejebringe en sådan forlæsning. Den Gud, vi tilhører, nærer en glødende vrede over for synd. Det var Ham, der fik profeten til at skrive: »Den sjæl der synder, den skal dø. « Ez. 18:20. Der er derfor intet håb for en synder, hvis ikke han finder det i det offer, som Kristus bragte på korset. Tak Gud, at der er et evigt håb i Guds korsfæstede og opstandne Søn!
Thi således elskede Gud verden, at Han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på Ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.« Johs. 3: 16.
Guds karakter er den fuldkomne blanding af kærlighed og retfærdighed
I den første begyndelse af menneskehedens historie finder vi Gud udtale en forbandelse over vore første forældre på grund af deres overtrædelse. Han udtalte endog en forbandelse over jorden som svar på deres synd.
Efter en tid, da synden i tiden før synd floden tog til på jorden, besluttede Gud at dømme hele menneskeheden, idet Han lod alt kød udslette i en frygtelig syndflod. De eneste, der undslap, var Noa og hans familie, som »fandt nåde for Herrens øjne«.
Over den onde nation, Ægypten, sendte Gud ikke en, men ti af de strengeste domme, domme, som kun en retfærdig Gud kunne udtænke og udføre.
Gud bestemte at dømme den afgudsdyrkende nation Kanaan ved at udslette de nogle og tyve kongeriger i en rasende tilintetgørelseskrig.
På grund af de stolte assyreres synd sendte Gud en ødelæggelse over landet.
Over det hovmodige babyloniske rige talte Gud i tordnende domstoner, og ved en skrift på væggen i kong Belsazzars palads lyste det første neonskilt med disse frygtelige domsord: »Du er vejet på vægten og fundet for let« Dan. 5:27.
På lignende måde sendte Gud sin tilintetgørelses dom over det persiske kongerige og senere over det makedoniske kongerige, og senere igen over riget af jern - det mægtige Romerrige. De blev alle udslettede som følge af deres synd. Gud sparede heller ikke sit eget udvalgte folk, israelitterne. På grund af deres vantro og af gudsdyrkelse, trolddom, oprørskhed og hovmodsånd dømte Gud dem til landsforvisning (fangenskab). Ingen nation, som hårdnakket har overtrådt Guds hellige lov, har nogen sinde fået lov til at leve.
Mig tilkommer det at straffe, jeg vil gengælde, siger Herren « Rom. 12: 19.
Det er frygteligt at falde i den levende Guds hænder. « Hebr. 10:31.
Ja, hvis du tror på historien, må du også tro på, at Gud er dommens Gud.
Der er intet sted i Guds ord, hvor der tales klarere og mere alvorligt end der, hvor der undervises om en endelig dom, som vil blive fuldbyrdet ved en uhyggelig straffende ild over alt ondt, en dommens dag, hvor denne jord vil komme i glød og smelte, ja blive fuldstændig udslettet (2. Pet. 3:12).
Skriftens klare proklamation angående dommen
Det er godt for os på ny at understrege nogle af de mange skriftsteder, som taler om den yderste dag, hvor Guds retfærdige dom går over jorden og dens onde indbyggere.
I Ap. G. 17:31 læser vi: » Thi Han har fastsat en dag, da Han vil dømme jorderig med retfærdighed ved en mand, som Han har bestemt dertil .. ,«
Profeten Joel så denne frygtelige dag gennem et guddommeligt åbenbaringsteleskop. Han råbte: »Stød i horn på Zion, blæs alarm på mit hellige bjerg! Alle i landet skal bæve, thi Herrens dag, den kommer, ja, nær er mulms og mørkes dng, skyers og tåges dng. Et ston, et vældigt folk er bredt som gry over bjerge. Dets lige har aldrig været, skal aldrig komme herefter til fjerneste slægters år. Foran det æder ild, og bag det flammer lue; foran det er landet som Eden og bag det en øde ørk; fra det slipper ingen bon. « Joel 2: 1-3.
På samme måde fik Esajas disse ting at se. Han udbrød: »Løft eders øjne mod himlen og se på jorden hernede! Thi himlen skal svinde som røg jorden som en opslidt klædning, dens beboere skal dø¸ som myg. .. « Es. 51:6.
Også salmisten David fik lov til at se verdens dom. I Salme 50: 1-3 læser vi: Gud, Gud Herren taled og stævnede jorden hid fra sol i opgang til sol i bjerge ... vores Gud komme og ikke! -Foran gik fonærende ild, omkring Ham rasede storm; Han stævned himlen deroppe hid og jorden for at dæmme sit folk: 'Saml mig mine fromme, der sluttede pagt med mig ved ofre!' Og himlen forkyndte Hans retfærd, at Gud er den, der dømmer.«
Ligeså havde profeten Daniel et syn af denne frygtelige dommens dag. Han sagde: » ... med et blev troner sat frem, en gammel af dage tog sæde; Hans klædning var hvid som sne. Hans hovedhår rent som uld; Hans trone var luende ild, dens hjul var flammende ild. En strøm af ild flød ud og strømmede frem derfra Tusinde tusinder tjente Ham, og titusind titusinder stod Ham til rede. Derpå sattes retten, og bøgerne lukkedes op.
Inspireret af Helligånden sagde apostelen Peter angående denne dag: »Herrens dag skal komme som en tyv; da skal himlene forgå med brag, og elementerne skal komme i brand og opløses, og jorden og alt menneskeværk på den skal brændes op. . Pet. 3: I 0.
Grunden til, at Peter sagde disse alvorlige ord, var, at der lød spot fra spottere, som sagde, hvad bliver det til med Kristi komme til jord. Peter fortalte dem, at det var Guds langmodighed med mennesker, der var årsagen til, at det trak ud med Kristi komme, idet Gud ved evangeliet søgte at få mennesker til at omvende sig og blive frelst, så de kunne undfly den kommende dom.
Peter sagde: »Herren nøler ikke med at opfylde forjættelsen (sådan som nogle anser det for nølen), men Han har langmodighed med jer, da Han ikke vil, at nogen skal fortabes, men at alle skal nå til omvendelse. « 2. Pet. 3:9.
I den hellige Skrift er der i hundredvis af profetiske udsagn, som klart og utvetydigt forkynder om den dag, da Guds retfærdige dom over denne syndige verden vil blive fuldbyrdet, og den eneste mulighed for at undslippe er at være i Kristus.
Vor Gud er en hellig Gud, og Han hader synd. Han er en dommens Gud og må straffe synd. Men Han er også en kærlig Gud, som elsker synderen og »ikke vil, at nogen skal fortabes, men at alle skal nå til omvendelse« (2. Pet. 3:9).
Det er ikke nødvendigt for noget menneske at gå fortabt i denne endelige og frygtelige dom, for Gud har i sin uendelige barmhjertighed sørget for en udvej.
Thi således elskede Gud verden, at Han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på Ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.« Johs. 3: 16.
(han siger jo: "På en behagelig Tid bønhørte jeg dig, og på en Frelsens Dag hjalp jeg dig." Se, nu er det en velbehagelig Tid, se, nu er det en Frelsens Dag;)« 2. Kor. 6:2 b.
Derfor: »Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, og rør ikke ved noget urent! Så vil jeg tage imod jer, og jeg vil være jeres fader, og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren den Almægtige.
«2. Kor. 6:17-18