• Full width image
    Blåkildekirken
    Et fællesskab hvor budskabet om Jesus forkyndes.
    Læs mere
  • Left content image
    Blåkildekirken
    Vil du høre mere om Jesus?
    Du meget velkommen søndag kl.11:00 Læs mere
  • Right Image
    Blåkildekirken
    Et unikt fællesskab - kom og bliv sat i brandLæs mere

Kendetegnene på en kødelig kristen.

Der er to slags kristne, som er tydeligt tegnet for os i skriften. Det er af afgørende betydning for enhver kristen at blive klar over, hvilken gruppe han hører til. I 1. Kor.3:1-4 omtaler Paulus de kristne enten kødelige eller åndelige.

Blæs i trompeten

"Og jeg kunne ikke tale til jer, brødre, som til åndelige mennesker; jeg måtte tale til jer som til kødelige mennesker, som til spæde i troen på Kristus.-for I er stadig kødelige mennesker. For når der er misundelse og splid iblandt jer, er I så ikke kødelige og lever slet og ret som mennesker?" Hvad slags kristen er du? Har du nogen sinde været med på et gruppebillede? Var du ivrig efter at se det? Og fandt du straks billedet af en bestemt person? Hvis denne person var god, var billedet godt, men hvis denne person var dårlig, så var hele billedet dårligt. Nu vil vi tage et billede af en kødelig kristen, og jeg spændt på, om du vil finde dig selv igen. Det bliver et klart og tydeligt billede, taget af den guddommelige fotograf, som kender os ud og ind.

Et liv i stadig strid. "Thi i mit indre glæder jeg mig over Guds lov, men i mine lemmer ser jeg en anden lov, som ligger i strid med loven i mit sind..." Rom. 7:22-23.

"Thi kødet begærer imod Ånden og Ånden imod kødet; de to ligger nemlig i strid med hinanden, så I ikke kan gøre det, som I gerne vil." Gal. 5:17. Der er to forskellige love, som strider mod hinanden i den samme person, to modstridende magter, som kæmper om herredømmet. Somme tider har den åndelige natur overtaget, og den kristne kan fryde sig ved en kortvarig glæde, hvile og fred. Men oftere har den kødelige natur magten, og der er kun ringe åndelig lykke at glæde sig ved.

Lad mig illustrere denne kamp, som er så almindelig. En veninde fortalte mig følgende historie om sin lille nevø, James, som havde den stygge vane at løbe hjemmefra. En dag sagde hans mor, at hun ville straffe ham, næste gang han løb sin vej. Fristelsen kom igen, og han gav efter for den. Da han kom tilbage, sagde hans mor: "James, huskede du ikke, at jeg sagde, at jeg måtte straffe dig, hvis du gik din vej igen?" "Jo" svarede James, "jeg huskede det nok." "Hvorfor gjorde du det så alligevel?" spurgte moderen. "Jo, ser du mor, da jeg stod på vejen og tænkte på det, trak Jesus i det ene ben og djævelen i det andet, og djævelen trak hårdest." Ja netop sådan er det. Kristus og Satan drager vort sind hver sin vej. Det er den kristnes stadige erfaring. Men den kødelige kristne indtager den ulykkelige stilling at give efter for djævelen og lade ham få magten.

Et liv i stadig nederlag. "Thi jeg forstår ikke min egen handlemåde; jeg gør jo ikke det, jeg vil, men det, jeg hader, det gør jeg." Rom. 7:15 "Thi det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke, vil det gør jeg." Rom. 7:19 Det syvende kapitel i Romerbrevet er den åndelige biografi af nogle af os. Det var uden tvivl Paulu's biografi. Men er det ikke også min og din? Rom.7 viser et sandt ønske og et ærligt forsøg på at leve et helligt liv, men på trods af de ærlige ønsker lever man et liv i stadig ydmygende nederlag, et nederlag så overmægtigt, at det fremtvinger dette fortvivlende råb om udfrielse:

"Jeg elendige menneske! hvem skal fri mig fra dette dødens legeme?" Rom 7:24. Hvem af os har ikke udtalt det? Vi har ved en ny dags eller et nyt års begyndelse haft utallige fortsætter angående de ting, vi ville gøre eller ikke gøre, men vort hjerte har været tynget af en ydmygende følelse af stadige nederlag. Det, vi bestemt havde besluttet at gøre, forblev ugjort, og det, vi højtideligt havde bestemt ikke at gøre, blev gjort igen og igen. Synd - både det, vi havde gjort, og det vi havde forsømt - forfulgte os og anklagede os. Vi har været hidsige, vi har været stolte, egenkærlige og fulde af bekymring i år som sidste år. Vi har forsømt at studere Bibelen og bede, og vi har ikke haft mere omsorg for sjæle i dag end i går. Det var ikke viljen, der manglede. Thi jeg ved, at i mig, det vil sige: i mit kød, bor der intet godt; thi viljen har jeg vel, men at udføre det formår jeg ikke." Rom. 7:18. Der er en spaltet magt i den kødelige kristnes liv, og den leder stadig til nederlag. Men du kan blive fri, hvis du vil. Der må ske en udfrielse fra Rom. 7 ind i Rom. 8. Har du oplevet denne frigørelse?

Et forkrøblet kristenliv. "Og brødre, jeg kunne ikke tale til jer som åndelige, men kun som kødeligt sindede, som til spæde børn i Kristus." 1 kor. 3:1

Den kødelige kristne bliver aldrig voksen; han forbliver et spædbarn i Kristus. De korintiske kristne burde have været fuldt udviklede, i stedet for var de umodne, svage, mælke-drikkende spædbørn, de holdt ikke mål, hverken i højde eller styrke. Intet i verden er så fuldkomment i forældrenes øjne som deres lille barn. Men hvilken sorg, hvis deres barn standser i væksten enten legemligt eller åndeligt. Intet i verden sætter i den grad Himmelens glædesklokker i bevægelse, som når et menneske bliver født ind i Guds familie, men ak, hvilken smerte det må volde vor himmelske Fader at se det åndelige barn blive en dværg. Hvad er du min ven? Er du et åndeligt spædbarn, eller er du voksen? For at kunne besvare dette spørgsmål, må du først svare på et andet: Hvad er kendetegnene på et spædbarn? Et spædbarn er hjælpeløst, afhængig af andre. Det tiltrækker sig opmærksomhed og er midtpunktet i sin lille verden. Spædbarnet lever i sine følelsers rige. Hvis alt er medgang, er det smilende og fornøjet; men hvis dets vilje på et eller andet punkt bliver krydset, bliver der højlydt protest. Den kødelige kristne har de samme kendetegn. Hebr. 5: 12-14 viser os, at den kødelige kristne fremdeles er afhængig af andre. Han burde være kommet så langt, at kunne undervise andre, i stedet for må han stadig læres og er ikke engang kommet så langt, at han kan tåle kød i stedet for mælk. Hvorfor er de korintiske kristne sådanne spædbørn? Paulus fortæller os det tydeligt i de første to kapitler af Korinterbrevet. De fulgte menneskelige ledere og satte menneskelig visdom højere end Guds visdom. De erstattede virkelig mad med surrogater og forsøgte at mætte deres hunger med sukkergodt. Den gennemsnitskristne går ikke først til Bibelen for at få føde i tillid til, at Helligånden vil give ham Ordets styrkende mad. Han går snarer til menneskelige lærere og sluger hvad som helst, der bliver givet ham. Han er en åndelig parasit, der lever på andre, og som følge deraf er han underernæret og anæmisk. I denne svaghedstilstand er han modtagelig for alle slags åndelige sygdomme. Han er et let bytte for hidsighed, stolthed, urenhed, selviskhed; og disse synder breder sig som en epidemi blandt kødelige kristne, ligesom tilfældet var i den korintiske menighed. Er du endnu et hjælpeløst spædbarn, eller er du en moden kristen, som Gud kan bruge til hjælp for andre?

Et tørt og ufrugtbart liv. "Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den tager Han bort, og hver, som bærer frugt, den renser Han, for at den skal bære mere frugt." Johs. 15:2

Den kødelige kristnes indflydelse er altid negativ. På grund af de stridende stemninger i hans liv er han ikke i stand til at vinde andre for Kristus eller være et godt eksempel for andre. Han er derfor en ufrugtbar gren på vintræet.

Et liv i utroskab. " I utro! ved i ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der gerne vil være verdens ven, gør sig altså til Guds fjende."Jak. 4:4. Dette er stærke ord. Guds Ord erklærer tydeligt, at en kristen, som er verdens ven, er Guds fjende, ja, han er endog en utro. For at blive klar over denne fremstilling, må man vide, hvad der menes med verden. Hvad Kristi menighed er for: Kristus, er verden for Satan. Den er hans øjne, ører, hænder og fødder, hans listigste middel til at fange en menneskesjæl. Den er Satans område for de ufrelste - og hans snare og lokkemiddel for de frelste i et forsøg på at få dem bort fra Gud. Verden er menneskelivet levet uden Gud.

 

Hvad skulle da være den kristnes forhold til Kristus. Kristus og den kristne er ét. De er så nært forenet, at i skriften bliver forholdet sammenlignet med et ægteskab. Er det da underligt, at Gud kalder venskab med verden for åndelig utroskab? At følge med verden i dens fornøjelser og dens jagen, at indrette sit liv efter dens principper gør én medskyldig i det onde og leder til utroskab mod den elskede. En sådan utroskab i kærlighed stempler én som en kødelig kristen. "Elsk, ikke verden, ej heller det der er i verden! Hvis nogen elsker verden, så er Faderens kærlighed ikke i ham. Thi alt det, der er i verden, kødets lyst, øjnenes lyst og pral med jordisk gods, er ikke af Faderen, men af verden." 1 Johs. 2:15-16. Alt som ikke er af Faderen, er verdslighed. Verdslighed kan vise sig i din måde, at tale på, i din klædedragt, i dit valg af venner, fornøjelser, i dine ejendele, i hvad du læser og i dine handlinger. Alt det, der nærer og tilfredsstiller kødet, det naturlige menneske, er kødets lyst. Alt, som bare søger at holde trit med verden, som ægger dit begær efter at eje, som holder dine øjne mere fæstet på det synlige end på det usynlige, er "øjnenes lyst." Alt, som ophøjer selvet, som fostrer pomp og pragt, er hovmod. Det strækker sjælens vinger, så de basker i jordens støv i stedet for at hæve sig op imod himlen. Elsker du verden og de ting, der er i verden? Da er du en kødelig kristen.

Et liv i vanærende hykleri. "Thi I var forhen mørke, men nu er I lys i Herren; I skal vandre som lysets børn." Ef. 5:8. - "..Er I så ikke kødelige og vandrer på menneskevis?" 1 Kor. 3:3. Den kødelige kristne siger et og gør noget andet. Hans vandring stemmer ikke overens med hans vidnesbyrd. Han har derfor ingen magt til at vinde andre for Gud. Har Gud fået lov til klart at vise dig, hvordan du ser ud? Er du en kødelig kristen? Ønsker du at fortsætte sådan? Der er gode udsigter for dén kristne, som er træt af kampen, ydmyget af nederlag, som sørger over sin umodenhed, er fortvivlet over sin ufrugtbarhed, overbevist om sin utroskab og fuld af smerte over sit hykleriske liv. Hvis du er kommet i denne stilling og sønderbrudt og nedbøjet vender dig til Gud med råb om befrielse, vil han føre dig ud af dit elendige fangenskab og ind i en herlig frihed.