HJÆLP FOR NYFRELSTE

- Forsøm ikke din. daglige bønnestund i enrum med Herren. Intet kan erstatte den. Hav ikke for travlt, men vent på Herrens svar. Den tidlige morgentime er den bedste.

 - Forsøm aldrig Bibelen. Læs den dagligt, langsomt, med eftertanke og hengivenhed. Du må have din egen bibel, og så vidt muligt altid have et Ny Testamente med dig. Når du beder, taler du til Gud. Han svarer gennem Ordet og Helligånden og gennem sin ledelse. Lyt opmærksomt. Når der så ofte står: »Herren talte til Moses og sagde,« er grunden den, at Moses lyttede.

- Læs intet, som du ikke kan læse i Jesu nærvær. Ville du slippe bladet eller lukke bogen, hvis du vidste, at Han stod og så dig over skulderen?

- Gå ingen steder, hvor du ikke kan indbyde Jesus til at gå med dig, og ifør dig ikke klæder, som ville gøre dig forlegen i Hans personlige nærvær.

- Gør aldrig noget tvivlsomt - hverken hemmeligt eller åbenlyst. Undgå at se på noget dårligt.

- Vend dig til Gud i bøn, når du fristes. Stå djævelen imod og ty ind til Gud, så vil djævelen fly.

- Irettesæt, når du hører blasfemisk og slibrig tale. Lad aldrig en sjofel vittighed være uimodsagt.

- Fjern ordet »kompromis« fra dit ordforråd. Tøv ikke med at bekæmpe enhver form for synd. Giv en traktat og lad den blive anledning til, at du får talt med et menneske om Jesus.

- Stol ikke på dine følelser, når de strider imod Bibelens ord. Gå ikke ind under en følelse af   fordømmelse, hvis du ikke har begået en overlagt synd.

- Se ikke på omstændighederne, men se på Jesus. V ær ikke optaget af andres fejl. Lad være med at kritisere, knurre eller fortvivle. Den ild, du må igennem, er en anledning til at vise, at rent guld ikke kan brænde.

- Vær dig selv og vær ærlig, åben og ægte. Vend dig bort fra dem, der vil ødelægge din åndelige fremgang.

- Lad dig fylde af Helligånden. Anerkend Ham som en person, ær Ham og rådfør dig med Ham. Følg i fast tro Hans råd og lad Ham være din trøster.

Læs: Luk. 9:62-2. Krøn.15:2b-Gal. 5:22-26 - Ef. kap. 2.

Seth C Rees

PRØVEN PÅ DIN TRO

Retfærdige… ransager Herren salme 11:5

Livet er fuldt af moralske prøver. Gud prøver alle sine skabninger. Den stærkeste karakter bliver udsat for den hårdeste prøve. Gud ville gøre Abraham til fader for de troende og til stamfader for et mægtigt folk (Gal. 3:7 og 18; 1. Mos. 12: 1-3 og 28:14).

Hvilket herligt privilegium at blive kendetegnet med Himmelens varemærke. Når vi blot forstår det, bliver tunge byrder og hårde prøver faktisk bare komplimenter fra Gud. Når Satan prøver vor tro, er det for at nedbryde den, men når Gud prøver vor tro, er det for at styrke og opbygge den.

I vor mekaniske verden skal alting, lige fra den mindste nål til den største maskine, testes (prøves). Jo dyrere et produkt er, jo strengere er den test, som det skal igennem. Det produkt, der klarer testen, bliver godkendt og kan sælges, men det produkt, der ikke klarer testen, bliver kasseret.

 Intet arbejde kan hvile på et bedre fundament end troens. Det er et velsignet privilegium at leve i tro. De trosprøver, vi udsættes for, skal ikke betragtes som lidelser, vi skal bede os fri for. De er snarere vor største velsignelse. Af dem lærer vi mange herlige lektier, som kan føre til åndelig vækst og udvikling for os, hvilket også er hensigten med dem.

John Wesley var engang ude at gå sammen med en mand, hvis tro blev hårdt prøvet, og som sagde: »Ak! hr. Wesley, jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.« I det samme passerede de en stenmur, bag hvilken der stod en ko og så over muren.

 »Ved De, hvorfor den ko kiggerover muren? « spurgte Wesley. »Nej,« svarede manden. »Så skal jeg sige Dem det,« sagde Wesley. »Det er, fordi den ikke kan se igennem den.« Det er, hvad vi må gøre med alle vore problemer. Vi må se over dem, hæve os over dem. Lykkelige er de, som er i stand til at se over alle de forhold, der omgiver dem og i stedet se ind i Guds ansigt, ind i Hans uendelige kærlighed og almægtige kraft.

 De, som kan fastholde en urokkelig tro på Gud, stole på Hans løfter og indse, at prøvelserne har et formål. De vil opleve fred og hvile, mens de bliver undervist i Guds skole. (Matt. 24:35; Luk. 21:33).

 Måtte Gud hjælpe alle sine børn til at forstå Hans kærlige hensigt med trosprøverne, og måtte Han fylde os alle med hengivenhedens Ånd, så vi beredvilligt underkaster os Hans formnings- og tilpasningsproces. Igennem alt dette vil Gud gøre os mere brugbare og til større nytte i Hans velsignede tjeneste.

 W FA. Gierlæ

FRI FOR TÆRENDE BEKYMRINGER OG FRYGT!

»Frygt ikke ... jeg kalder dig ved navn ... « Es. 43:1.

De mange gange, det er befalet den troende ikke at frygte, er et sikkert bevis på, at bekymring og frygt er den mest almindelige fristelse, som mennesker har været udsat for gennem alle århundreder. Det er sagt, at der er næsten lige så mange påmindelser om ikke at være bekymrede og bange, som der er dage i året. Det må derfor være en daglig fristelse.

I verden rådes der til ikke at frygte, men ofte uden nogen egentlig begrundelse.

I Bibelen er grunden til, at vi ikke skal frygte, tilføjet befalingen. Vi har ingen grund til frygt, for Herren har forløst os og er blevet os som en ægtemand, der forsørger og beskytter os; vor synd er tilgivet, og der er nu ingen fordømmelse for os; Hærskarers Herre vil tage sig af vor sag og så fremdeles.

 Her i Esajas 43:1 står vi igen ansigt til ansigt med Herrens ord, som det så tit møder os, og det er godt at stille sig selv det spørgsmål: Hvem og hvad skulle jeg egentlig frygte, for hvem skulle jeg være bange? Mange af os frygter fremtiden, det ukendte, som morgendagen måtte bringe med dens nød, sorg, lidelser og mangler, tab af helbred eller penge. Men svaret på dette er: Herren er vor Hyrde, og vi skal intet mangle (Salme 23:1). Mange frygter mennesker og bevægelser. Der er en frygt for, at onde mennesker eller et eller andet ondt system skal oversvømme vort land, som det er sket mange andre steder. Svaret på dette er: Gud er på tronen, og så længe vi ydmygt søger Ham, vil Han velsigne os enten ved hjælp af venner eller fjender.

 Savn, sygdom og alderdom er også noget, der kan skabe frygt og mismod i hjerte og tanker. Herren vil minde sådanne om løfterne:

 » Til alderdommen er jeg den samme, jeg bærer jer, til hårene gråner; ret som jeg bar vil jeg bære, jeg, jeg vil bære og redde.« Es. 46:4.

 » På sottesengen står Herren ham bi, hans smertensleje gør du ham let.« Salme 41:4.

 I virkeligheden er der ingen grund til bekymring og frygt. Han, der aldrig svigter, har allerede mødt hver eneste bekymring med et specielt løfte.

 Fred Mitchell

 Sandelig, sandelig siger jer eder: den, som hører mit ord og tror Ham, som sendte mig, han når evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døsen til livet. Johs 5:24

EN NY SKABNING

» Vi ved jo, at vort gamle menneske er blevet korsfæstet med Ham ... « Rom. 6:6.

Det er det gamle menneskes dødsmåde - korset. Det blev korsfæstet langfredag - med Ham Og hvad der blev fuldbragt ved Kristus for den hele verden, det må vi fuldbringe i praksis formedelst tro.

Bring gamle Adam på korset, ellers bringer han dig i fortabelse. Hvor mange bedrager ikke her sig selv. De vil forbedre gamle Adam, pynte lidt på ham hist og her. De ved ikke, at han er uforbederlig, at han aldrig kan helliges. Derfor elendigheden. Så hør da sandheden. Der gives ingen lægedom for det gamle menneske. Det må dø, ellers dør det evige liv i dig. Du må bringe det på korset, ellers er korset forgæves for dig.

 Det evige liv er ikke en forbedring eller udvikling af det gamle, men en ny skabning, født ovenfra af Guds egen Ånd, »skabt i Guds lighed til at leve i den retfærdighed og fromhed, som-hører sandheden til« Ef. 4:24.

 Men skal det leve og vokse, må det gamle dø. Vejen til opstandelsens kraft går gennem korsets lidelse og død.

 N P. Madsen

GUDS FRED

»Min fred giver jeg jer.« Johs. 14:27.

Kender du den? Ejer du den? Den består dybest set i Jesus selv. Han giver os sig selv, med alt hvad Han har erhvervet og vundet - sit fuldbragte værk, sin til evige tider gyldige forløsning fra synd og død og dom og Helvede.

 Når Han har givet o's denne fred, så kan hjertet se frem mod døden og dommen og dog være stille - stille som hos Ham skærtorsdag aften. Thi for os, som har modtaget Ham - var dommedag langfredag. Der blev al vor synd dømt på Ham, og da blev døden og han, som har dødens vælde, knust. Og vi er fri.  

Og så kan hjertet se frem over alt, hvad der skal komme af livets trængsler og dog være stille, som Han var stille foran den største trængsel, verden har set.

 Den fred kan verden ikke give. Den har intet, når trængslerne kommer. Og den ejer intet, der formår noget mod den store dom, fordi den selv er dømt.

Den fred kan vi heller ikke selv lave med noget af vort eget. Men den fred giver Han os.

»Min fred giver jeg jer.« Vil du have den?

 N. P. Madsen

 Og jeg formaner jer, brødre! Ved vor Herre Jesus Kristus og ved Åndens kærlighed til at stride samen med mig (os) i jeres bønner for mig (os) til Gud. Rom. 15:30

 Bed også for mig, at ordene må gives mig, når jeg åbner min mund, så jeg med frimodighed kan kundgøre evangeliet hemmelighed. Ef. 6:10

VALG TIL AT TIGE

af Carsten Line

Kristus er på nådens trone for at uddele hjælp i rette tid. Har du nogen sinde tænkt over alt det, vi trænger nåde til? Og har du nogen sinde tænkt over, at vi trænger nåde til at tie i visse situationer? Da Aron fik bud om, at Herrens ild havde fortæret hans to sønner, står der: »Og Aron tav.« 3. Mos. 10:3. Da fik Aron nåde til at tie.

Tænk, netop da Gud rev hans to børn ud af hans hænder ved en hastig og frygtelig død, da kunne Aron tie. Hvem kan det? Den, som har modtaget nåde til det. Hvad var det, livet tog fra dig? Hvad var det, du oplevede, som gjorde dig hård mod Gud? Hvad var det? I stedet for tavshed i Herrens nærhed blev der bitterhed, knurren og klage. Nåde til at tie under sådanne stunder giver Gud lejlighed til at gøre sin gerning i dit indvortes menneske. Da vil pottemageren danne karret på ny til større ære for Gud.

Nåde til at tie i hjemmet. Hjemmet kan blive en af glans af Himmelen. Men hjemmet kan også blive et lille Helvede - ja, desværre kan også de kristnes hjem blive det. Ord krig og strid har ødelagt så mangt et kristent hjem. Stakkels mand, der har en hustru, der er som et »ustandseligt tagdryp« som Salomon siger (Ordspr. 19: 13 ), og som i sin uåndelighed har taget herskerpladsen i hjemmet. Han trænger nåde til at tie mange gange om dagen. Og den stakkels husmoder, som slider dagen igennem for sin mand og sine børn for at holde sammen på hjemmet, og som må modtage spydige ord og et misfornøjet ansigt fra sin mand, når han kommer hjem, hun trænger til nåde til at tie. Og den unge søn eller datter, som står over for sine forældre, der med faderlig og moderlig omhu kommer med tilrettevisning og bebrejdelser, de trænger nåde til at tie. Thi unge ven, er du en kristen, må du tie, selv om du synes, at du har retten fuldstændig på din side. Thi der bliver ikke sejr ved, at man tager til genmæle. Det gør det blot værre. Sejren ligger i, at du er Gud og dine forældre underdanig.

 Nåde til at tie, når vi synes, at vore bedste venner har behandlet os uretfærdigt. Hvor er det ikke let at gøre sig selv til martyr og så gang på gang gentage de andres fejl og synder. Det kan godt være, du har ret, men det gør ikke sagen bedre, og din hjertefred forsvinder. Nej, Jesus står foran dig og siger: »Gå i mine fodspor.« Og Jesus skældte ikke igen, når Han blev udskældt, Han truede ikke, når Han led ondt, men overgav sin sag til Ham, der dømmer retfærdigt (1. Pet. 2:23). Gør du det samme? »Jeg kan ikke,« siger du. Nej, men ved tronen kan du få nåde til hjælp.

 Nåde til at tie for at bevare brodersamfundet. Åbenhed blandt Guds folk er godt, så længe det drejer sig om åndelige erfaringer. Mer når åbenheden benyttes til at tale om andres synder og fejl, da er Satan kommet ind i venneflokken for at ødelægge brodersamfundet. Og du, som kunne sige så meget om ham eller hende, netop du behøver nåde til at tie - derved redder du brodersamfundet, thi »den, der ripper op i en sag, skiller venner.« 0rdspr. 17:9.

 Nåde til at tie i bønnelivet trænger vi også til. 0, hvor meget vi i vor uforstand beder om og begærer, som Gud slet ikke kan give os. 0, hvor mange gange har vi ikke atter og atter bekendt synder, som er forladt, fordi vi tror, at det er dyb kristendom at blive ved dermed, mens det i virkeligheden beror på uvidenhed om evangeliet.

 Glem nu ikke vejen om ad nådetronen. Jesus sidder der for at give dig, den mest hjælpeløse, nåde til hjælp - hjælp til at tie, når du skal.

RÅB BLOT!

Hvorfor står du så langt borte, Herre? Hvorfor skjuler du dig i trange tider? Salme 10: 1.

Ja, hvorfor? Thi det er undertiden Guds sædvane. Underlige pædagog, som vor himmelske opdrager er.

Det kender vi godt. Det var netop i trængselstider, i tider, hvor vi trængte mest til at se Hans ansigt lyse, at Han skjulte sig.

Hvorfor, Herre?

Således råbte David, og således råbes der fra mangen en sjæl.

Jeg ser ikke så dybt ind i Guds visdom og kundskab, men jeg tænker alligevel, at jeg ved hvorfor.

Jeg husker en mørk aften. Jeg gik med vor lille pige ude i haven. Med et løb hun bort fra mig, og jeg skjulte mig. - Du forstår godt hvorfor. For at jeg i mit skjul kunne opleve den fryd, at høre hendes bange hjerte råbe: »Far, hvor er du?« Og meget mere for et øjeblik efter at kunne føle den fryd, at trykke hendes forgrædte ansigt ind til mit og trøste hende.

Vor Fader i Himlen er Ham, fra hvem al faderfølelse, fadersmerte og glæde stammer. Jeg synes derfor, jeg forstår Gud, når Han fryder sig, både ved at høre sit barns råb i nød og siden ved at trykke det til sin kind.

Og barnets fryd? Ja, råb blot, din Fader lytter. Og du skal erfare denne fryd efter smerten.

N P Madsen

TY TIL HERREN

»At ty til Herren er godt fremfor at stole på mennesker.« Salme 118:8.

Amerika kan ikke frelse os, Rusland kan ikke frelse os, Kina kan ikke frelse os, De forenede nationer kan ikke frelse os, Nato kan ikke frelse os, Fællesmarkedet (EU) kan ikke frelse os.

Præster og biskopper kan ikke frelse os, Konger, fyrster, præsidenter eller diktatorer kan ikke frelse os.

Vi kan ikke frelse os selv - kun Jesus Kristus kan frelse os. »Og der er ikke frelse i nogen anden; thi der er ikke under himmelen givet mennesker noget andet navn, hvorved vi kan frelses.« Ap. G. 4:12.

IKKE ALENE, MEN

Ikke alene nåde, men nådens rige fylde (Rom. 5: 17).

Ikke alene liv, men liv i overflod (Johs. 10: l 0).

Ikke alene kærlighed, men kærlighed, som overgår al erkendelse (Ef. 3: 19).

Ikke alene fryd, men fryd med usigelig og forherliget glæde ( l. Pet. l :8).

Ikke alene fred, men fred som overgår al forstand (Fil. 4:7).

Ikke alene tålmodighed, men tålmodighed og udholdenhed med glæde (Kol. 1:11).

Ikke alene velsignelse, men være en velsignelse (I. Mos. 12:2).

»Han, som jo ikke sparede sin egen Søn, men gav Ham hen for os alle,
hvor skulle Han kunne andet end skænke os alt med Ham?« Rom. 8:32.