• Full width image
    Blåkildekirken
    Et fællesskab hvor budskabet om Jesus forkyndes.
    Læs mere
  • Left content image
    Blåkildekirken
    Vil du høre mere om Jesus?
    Du meget velkommen søndag kl.11:00 Læs mere
  • Right Image
    Blåkildekirken
    Et unikt fællesskab - kom og bliv sat i brandLæs mere

Mange kristne har et problem med hensyn til deres tankeliv. Det forekommer dem næsten umuligt at kontrollere deres tanker. Til tider giver det sig udslag i urene tanker, men oftest i selvcentrerede dagdrømme og fantasier.

Dette problem vil jeg gerne, at vi skal se nærmere på, for det begrænser sig ikke kun til ungdomsårene, men findes også blandt alt for mange voksne mennesker.

Blæs i trompeten

Kender du til at glemme alt andet, fordi du kun har tanke for dit arbejde, eller oplever du at bede ukoncentreret, fordi dine tanker går helt andre veje? Måske tilbringer du megen tid i en tænkt verden, hvor du er en helt anden, end du i virkeligheden er - en eller anden ønsketænkning.

Vi, som kristne, er tilbøjelige til at betragte dette som noget ret harmløst. Lad os se nærmere på det. To ting taler i hvert fald for, at det i virkeligheden er en farlig situation at være i.

  1. Når vore tanker er så hurtige til at blive optaget af dagdrømme, er det ofte, fordi vi søger et tilflugtssted. Det er en flugt fra virkeligheden, som vi ikke er i stand til at stå ansigt til ansigt med. Men er det ikke netop en af kristendommens stærke sider, at vi ved vor opstandne Frelser, Herren Jesus Kristus, har fået kraft til at møde virkeligheden! Vor overgivelse til Kristus er ikke en flugt fra virkeligheden, men den sætter os i stand til at møde virkeligheden og handle i de forskellige situationer. At leve i en forestillingsverden er at fornægte vor Frelsers kraft i vore liv. Han ønsker, at vi skal tage os af det, der møder os, ikke at vi skal flygte ind i en drømmetilværelse, hvor vor situation er en helt anden, eller hvor vi forestiller os at være en anden.
  2. Gud skal have uindskrænket magt over vore tanker og sind, men når vi lader vore tanker vandre åndsfraværende rundt i dagdrømme, giver vi Ham ikke denne magt.

Lad os se, hvad Skriften siger om dette:

Vore stridsvåben er nemlig ikke verdslige, men mægtige for Gud, så de kan nedbryde fæstningsværker. Med dem nedbryder vi tankebygninger og alt hovmod, der rejser sig imod erkendelsen af Gud, og tager enhver mennesketanke til fange ind under lydighed mod Kristus.« 2. Kor. 10:4-5.

Du vil bevare ham i fuldkommen fred, hvis sind er grundfæstet i dig.« Es. 26:3 eng. overs.

Vi ser altså, at dagdrømmeri er ikke så harmløs, som vi måske ofte tænker. Ethvert område af vore liv, som ikke er under Jesu herredømme, har mulighed for at komme under Satans indflydelse. Hvor ofte har dine dagdrømme ført dig ud i synd, eller hvor mange gange har de været årsag til, at du nægtede Jesus retten til at bruge dit liv?

Det er ikke Guds plan for os, at vi skal have den slags tankeliv. Men hvad da? Herrens svar finder vi i Rom. 12:1-2:

Så formaner jeg jer da, brødre! Ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt offer; dette er jeres åndelige gudsdyrke/se. Skik jer ikke lige med denne verden, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I må kunne skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, velbehagelige og fuldkomne.«

Det er Jesu plan at forny vort sind, at forvandle det, at tage enhver tanke til fange (2. Kor. 10:5).

Husk dog, at denne fornyelse og forvandling er en proces. Du må ikke forvente, at det sker på et øjeblik. Du har trods alt bygget den gamle vane op gennem flere år.

Det, du må gøre, er:

  1. Erkend disse selvcentrerede dagdrømme som synd. De holder dig borte fra Jesus Kristus og hindrer dig i at erfare Hans kraft i dit liv.
  2. Bekend det for Gud som synd og bed Ham virke en dyb anger i dit hjerte på grund af det.
  3. Bed Ham daglig minde dig om det, når dine tanker begynder at vandre forkerte veje, så du kan vende dig til Ham og lade Ham tage vare på dine tanker ( l. Pet. l: 13).
  4. Brug tid til bøn. Jeg finder det sværest at holde styr på mine tanker, når jeg ikke har haft regelmæssigt fællesskab med Herren i bøn. Vi har behov for at pleje dette fællesskab. Er det ikke også tegn på sand kærlighed, at vi ønsker at være forenet med den, vi elsker, i ønsker, tanker og handlinger?

Hvis du tager disse enkle forholdsregler, er jeg overbevist om, at du vil opleve en ny frihed i dit tankeliv.

Ho.HC