af J. Fjord Christensen
Ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen.« Matt. 6: 10.
Det højeste af alt i Himmelen og på jorden er Guds vilje. Den er universets midtpunkt og styrer alt. Alt må til sidst bøje sig for den, og den, der ikke vil det, går til grunde. Det højeste, et menneske kan nå til, er at gøre Guds vilje; det kræver Gud af alle, og den, der ikke vil bøje sig derunder, drager evig ulykke over sig selv.
Da Jesus trådte ind i verden, havde Han kun en hensigt dermed: at gøre Guds vilje.
»Se, jeg er kommen for at gøre din vilje, min Gud!« Hebr. l 0:7. Med disse ord trådte Han ud fra evigheden ind i denne verden. Og med de samme ord forlader Han verden. I haven, under de allersværeste forhold, da Guds vilje trykkede Ham i støvet, så Han svedte blod, kæmpede Han sig dog igennem til at sige: »Ske ikke min vilje, men din!« Luk. 22:42. Og hele tiden mellem disse to yderpunkter kan Hans stilling udtrykkes med ordet i Johs. 4:34:
»Min mad er at gøre Hans vilje, som sendte mig, og fuldbyrde Hans gerning.« Det levede og åndede Han for hver time, minut og sekund, ja, det levede Han af. Og så gik Han op på korset - thi dertil førte Guds vilje Ham - og vandt den forløsning, der sætter hvert eneste menneske i stand til at gøre Guds vilje.
Og da Han forlod verden og gik tilbage til Faderen, efterlod Han sin discipelskare, for at de skulle fortsætte Hans gerning at bringe Guds vilje ind i verden og verden ind i Guds vilje. Derfor, da Hans disciple kom til Ham og sagde: »Herre, lær os at bede,« sagde Han: »Når I beder, skal I sige: 'Vor Fader ... ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen'« Luk. ll:2 og Matt. 6:9-l 0. Og får Han gik bort, befalede Han sine disciple at går ud i al verden og gøre alle folkeslag til Hans disciple og lære dem at holde alt det, Han havde befalet dem, det vil sige at gøre Hans vilje.
Derfor ser vi, at Paulus denne helhjertede discipel - var besjælet af en eneste lidenskab: at gøre Guds vilje og lære menighederne det samme. Allerede ved hans omvendelse lød det til ham gennem Ananias: » Vore fædres Gud luir udkåret dig til at kende Hans vilje.« Apg. 22:14. Og hele hans liv drejede sig om dette ene: at kende og gøre Guds vilje.
Derfor ville han også føre de menigheder, han havde grundlagt, frem til dette, hvad vi klart ser af hans bønner, der drejer sig om dette, at de måtte kende Guds vilje og vandre efter den. Således læser vi i Kol. :9-10: »Derfor luir vi. .. heller ikke holdt op at bede for jer og ønske, at I må blive fyldte af indsigt i Guds vilje med al visdom og åndelig forståelse, så I kan vandre Herren værdig i alle måder Ham til beluig ... « Dette var Paulus' uafladelige bøn, at de måtte fyldes med erkendelsen af Guds vilje, at de kunne føre en gudvelbehagelig vandel, hvilket jo var umuligt uden at kende Guds vilje. Og i Hebr. 13:20-2 l læser vi: »Men fredens Gud ... Han gøre jer fuldkomne i alt god så I udfører Hans vilje.« Og i Kolossenserbrevet læser vi om en bønnesjæl, der altid stred for dem i sine bønner. Lad os nærme os stille og lytte til, hvad disse bønner drejede sig om, hvad det var, der lå så stærkt på Epafras' hjerte for dem: »Epfras... sender hilsen til jer; luin er en Kristi. Jesu tjener og strider altid for jer i sine bønner, for at I må stå fast fuldkomne og fuldt forvissede om, hvad der i enhver sag er Guds vilje. « 4:12. At de måtte stå fuldkomne - og hvordan nås denne fuldkommenhed? Ved at være fuldt forvisset om, hvad der i enhver sag er Guds vilje. Ingen fuldkommenhed uden om Guds vilje.
For dig, som er Hans, er der altså kun en ting, det gælder om - om du vil følge i Jesu og Paulus' og alle de sande helliges fodspor - og det er at gøre Guds vilje. Dette er absolut nødvendigt for dig. Uden dette hører du ikke til Jesu familie. Da Jesu moder og brødre engang stod udenfor og søgte at få Ham i tale, sagde Han: ... Hvem er min moder, og hvem er mine brødre? Så rakte Han sin hånd ud over sine disciple og sagde: 'Se, her er min moder og mine brødre! Thi enhver, der går min himmelske Faders vilje, luin er min broder og søster og moder.' « Matt. 12:48-50. Og uden at gøre Guds vilje når du aldrig Himmelen. »Ikke enhver, der siger til mig: 'Herre, Herre!' skal komme ind i Himmeriget, men den, der går min himmelske Faders vilje. « Matt. 7:21.
Hvor gør det livet enkelt Det hele bliver blot et spørgsmål om Guds vilje. Gør Guds vilje - og alt er vel. Undlad at gøre Guds vilje - og alt er forgæves.
Hvad er da Guds vilje? Guds vilje er udtrykt i loven, og hele loven sammenfatter Jesus i de to kærligheds bud: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele din styrke og med hele dit sind, og din næste som dig selv. « (Luk. 10:25-28). Dette er hovedsummen af Guds vilje for hvert af Hans børn - uden dette er alt forgæves ( 1. Kor. 13:1-3).
Men hvor kærligheden findes, er alt vel, thi kærligheden går intet usømmeligt ( l. Kor. 13:5). Med den følger alt godt. Den går Guds vilje let og uden møje. Den fører ind i hellighed Den, der elsker Gud, vil skille sig ud fra alt verdens væsen og leve et Gudindviet (helligt) liv. Og dette er Guds vilje (1. Tess. 4:3). Ja, kærlighed og hellighed er et og det samme. Sand kærlighed fører ind i ulastelig hellighed. »Og jer give Herren en stadig større rigdom på kærlighed til hverandre og til alle ... så Han styrker jeres hjerter til at blive ulastelige i hellighed. « l. Tess. 3: 12-13.
Så er det Guds vilje, at vi skal fyldes af Ånden, thi således læser vi i Ef. 5: 17-18: Derfor, vær ikke uforstandige, men forstå¥, hvad der er Herrens vilje, « og nu kommer, hvad denne vilje er, »drik jer ikke fulde i vin... men lad jer fylde af Ånden « Guds Ånd har kun en lidenskab: at gøre Guds vilje. Kun den, der er fyldt med Guds Ånd, har den samme lidenskab. Vil du derfor gøre Guds vilje, så luk op og lad dig fylde af Guds Ånd. Først da får du lyst og kraft til at gøre Guds vilje i alle ting, altid, under alle forhold.
Endelig er det Guds vilje, at alle Hans skal være et Derom bad Jesus, og Jesus bad aldrig om andet end Guds vilje. Vil du ikke være et med alt Guds folk, da er du uden for Guds vilje, med til at forhindre Hans gerning, lægge sten i vejen for menneskers frelse, forhale Jesu komme og forlænge skabningens lidelser.
Så er der da kun en ting, det drejer sig om for dig: at gøre Guds vilje. Om morgenen, når du vågner, da sig: Jeg er her for at gøre din vilje i dag, giv mig nåde dertil. Lad det stå klart for dig hver time på dagen, at hvad Gud venter af dig i den time er, at du gør Hans vilje - ikke mere, men heller ikke mindre. Over for ethvert valg i dagens løb er der kun et spørgsmål: hvad er Guds vilje her? Og er du klar derover, da gør den uden knur og betænkeligheder.
På denne måde bereder du dig for evigheden. Det er fuldt af den dybeste alvor, at vi lever for evigheden Hver dag og time går vi og væver den dragt, der skal bestemme graden af vor herlighed i evigheden (Johs. Åb. 19:8). Det er meningen med de mange ord i Skriften, at vi skal få, eftersom vor gerning er. Vi frelses af nåde, men får løn efter vore gerninger - dette er Skriftens klare lære.
Det, vi giver vor vilje hen til, ligedannes vi med Ethvert ja til Guds vilje betyder mere lighed med Gud. Ethvert nej til Guds vilje betyder mere lighed med Satan, den første oprører mod Guds vilje. Går det op for os i hele sin nøgne virkelighed, da bliver det alvor med formaningen: »Se derfor nøje til, hvorledes I vandrer, at det ikke er som uvise, men som vise.« Ef. 5:15.
Det er på høje tid, at vi holder op med at lege kristne. At vi vågner til erkendelse af, at det er fuldt alvor. At Gud venter af hver eneste af os, at vi går Hans vilje. Vi har ingen undskyldning, thi Gud har skænket os alt, hvad der hører til liv og Gudsfrygt. Lad os da gøre brug af Golgatas mægtige frelse, hvor Jesus fjernede selvet, der aldrig vil gøre Guds vilje, og i sin opstandelse skænkede os sit eget liv, der altid gør Guds vilje. Lad os gøre brug af Hans mægtige Ånd, der giver os al den kraft, vi behøver for at gøre Guds vilje. Og så til værket! Tiden er kort herefter. Meget er forsømt. Snart er tiden inde, da hveden skal samles i Guds lade, mens avnerne skal opbrændes med uudslukkelig ild (Matt. 3:12).
Lyde og tro, da Guds hvede skal gro, bære hundredfold frugter, når vi lyde og tro. Giv Gud din vilje, al din vilje snart, så er det klart.
Jeg har ofte sagt Gud tak for roserne, men de blev til større velsignelse, da jeg også fik lært at sige tak for tornene