• Full width image
    Blåkildekirken
    Et fællesskab hvor budskabet om Jesus forkyndes.
    Læs mere
  • Left content image
    Blåkildekirken
    Vil du høre mere om Jesus?
    Du meget velkommen søndag kl.11:00 Læs mere
  • Right Image
    Blåkildekirken
    Et unikt fællesskab - kom og bliv sat i brandLæs mere

Mens jeg var i et missionsarbejde i Everett, Washington, mødte jeg en mand, jeg aldrig glemmer. Han kom en dag farende ind ad døren til vor mission med fortvivlelse malet i ansigtet. Han styrede lige hen imod mig og fortalte sin historie.

Blæs i trompeten

Lægerne havde sagt, at han kun havde tre måneder tilbage at leve i. Han var ivrig efter at finde ind til Gud, men han vidste ikke hvordan. Under et vækkelsesmøde var han gået frem til forbøn. Folk samlede sig om ham og bad, men der skete intet, og han gik skuffet bort.

Jeg spurgte ham, hvorfor han ønskede at blive frelst. Han angav adskillige grunde, men alle havde de ham selv som centrum. Jeg sagde til ham: »Selv djævelen ville ønske at blive frelst ud fra sådanne betragtninger. Alle dine begrundelser drejer sig om dig selv. Hvad med Guds interesser? Ønsker du ikke at blive frelst, så du kan herliggøre Ham?

Hans ansigtsudtryk forandredes totalt. Sådanne tanker havde han aldrig haft. Vi bad sammen, og han kom igennem til fred med Gud. Jeg mindes ikke, at jeg bad om lægedom for ham, men pludselig sprang han op og udbrød: »Jeg er helbredt!« Han gik bort med jubel i hjertet.

Evangeliet er et godt budskab. Det fortæller, at Gud elsker os og gav sin Søn hen i døden for os. Det gjorde

Han for at tilgive os, bringe orden i vore liv, gøre os lykkelige, fylde os med fred og glæde, velsigne os og tilfredsstille vor dybeste længsel og for at give os evigt liv.

Alt dette er sandt, men hvis det ikke sættes i forbindelse med højere motiver, kan evangeliet misforstås, som det var blevet af manden i Everett. Evangeliet kan fremsættes på en måde, så det virker selvcentreret. Understreger vi kun fordelene (velsignelserne), kan det synes, som om Gud skulle være vor tjener, en, der står parat til at give os alt, hvad vi kunne ønske.

Der er dog intet, der kan være fjernere fra sandheden. Verden er fyldt af menneskecentreret og selvisk religion. Den bruger Gud til at skaffe sig, hvad selvet ønsker. Den skaber basis for selviske resultater, og til tider bruges den til at retfærdiggøre grusomme og onde handlinger. Sådanne mennesker kan endog erklære kidnapning og mord for hellige handlinger. Når religion skilles fra moral, mister begge deres egentlige

karakter.

Et falskt syn på kristendommen har undertiden resulteret i udbrud af ødelæggende lidenskab i Guds navn. Og flere steder i verden har forfalskning af kristendommen ved iblanding af hedenskab skabt overtro i stor stil. Folk bærer specielle smykker og beder til statuer i håb om at blive bevaret fra ondt og sikre sig yndest.

Mange slutter sig til menigheder og deltager i ritualer og aktiviteter ud fra forskellige sociale og kulturelle betragtninger i håb om fremgang for forretning og arbejde. Det kan også være for at få tilfredsstillet følelsesmæssige behov eller tegne en art forsikring med henblik på dommens dag.

I Markus 10:17-27 læser vi om en religiøs mand, den rige yngling, som ønskede at arve evigt liv, men kun på betingelse af, at han fortsat kunne leve, som det behagede ham selv. Jesus ville dog ikke gå på akkord med sandheden, og den unge mand gik bedrøvet bort.

 Undgå yderligheder

Det farligste, vi kan give os til at dyrke, er vort eget selv. Endog evangeliske kristne er ikke immun over for denne fare. Nogle forkyndere har måske opdaget, at de får større tilslutning, hvis de udelukkende forkynder alt det, Gud kan gøre for den enkelte. Deres tema er: selvtilfredsstillelse, selvagtelse, sundhed, fremgang, velsignelse og jag efter lykke.

Alt dette er rigtigt, hvis blot det placeres på den rigtige plads i værdiskalaen. Gud elsker os og har skænket os alt. Kristus døde og opstod for at frelse os og give os liv i overflod. Vi er kun lige begyndt at tilegne os alle de velsignelser, Gud ønsker at øse ud over os. Han ønsker at fylde os med glæde og sejr.

Ved selvagtelse må man undgå de to yderligheder: overdreven selvcentreret og overdreven selvforsagende. Når det gælder vor værdi uden Kristus er det sandt, som der står i den gamle sang: »O nåde stor og underfuld, der frelste en usling som mig.« Over for Gud har vi intet at rose os af.

Vi må fornægte os selv og følge Kristus (Matt. 16:24). Vi må være villige til at ofre det, der er os kært, hvis det kan tjene Gud og vore medmennesker. Mange har forladt familie og hjem for at bringe evangeliet til andre - ofte under vanskelige forhold, og nogle har endog lagt livet ned for Kristus.

Men selvfornægtelse betyder ikke fornægtelse af vor værdi som menneske. Kristus døde for hver enkelt af os. Det beviser storheden af vor værdi for Ham. Hver enkelt af os er dyrebar i Guds øjne. Dette illustreres så klart i Herrens lignelser om det bortkomne får, den tabte mønt og den fortabte søn.

Guds ord siger, at vi skal elske Gud af hele vort hjerte og vor næste som os selv (Matt. 22:37-39). At elske sig selv er ikke det samme som at være selvisk, men det betyder sand omsorg for ens velbefindende. Endog vi, som tager afstand fra selvagtelsens filosofi, tager omhyggeligt vare på os selv. Vi herliggør ikke Gud eller sikrer det højeste gode ved at forsømme og være ligegyldige med os selv. Selvdisciplin er rigtigt, men at misrøgte sig selv er forkert.

Vi må sige nej til selviskhed, selvretfærdighed, selvoptagethed, selvtilbedelse og dette altid at ville have sin egen vilje ført igennem.

Når vi forkynder evangeliet, må vi drage omsorg for, at folk ikke får den ide, at kristendommen er vejen til at få alt det, selvet stræber efter, eller at de ved hjælp af kristendommen kan sikre deres egne interesser mere effektivt.

Vi når de uomvendte, hvor de er - i deres synder. Men selv når mennesker er blevet vakt og overbevist om synd, bekymrer de sig sædvanligvis mest om, hvad synden har forvoldt dem, hvordan de har følt det, og hvad der nu vil ske med dem. Vort hjerte er styret af selvet, indtil det vender sig til Gud.

Hvad er svaret? Hvordan skal evangeliet fremstilles over for syndere, så de ikke blot omvender sig til en menighed og for at få det bedre?

Fremhæv korset

Svaret er: Fremhæv korset og dets betydning. Vi må vende synderens opmærksomhed mod Kristus som korsfæstet og genopstanden. Folk må forstå, at de møder Kristus ved korset, at korset betyder slut med synd, og at korset er den eneste vej til et overstrømmende liv i Kristus.

Det er ved korset, der sker en hjertets forvandling. Paulus bekender: »Med Kristus er jeg korsfæstet, og det er ikke længere mig, der lever, men Kristus lever i mig; og det liv, jeg nu lever i kødet, det lever jeg i troen på Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig.« Gal. 2: I 9-20.

Hvordan. kan vi vide, om vi ejer sandheden? Jesus gav os dette fingerpeg: »I skalforstå sandheden, og sandheden skal frigøre jer.« Johs. 8:32. Falsk lære efterlader os som slaver af synden, sandheden sætter i frihed. Ingen religion, der sætter selvet på hjertets trone, kan være sand, ligegyldig hvor besnærende den lyder, og hvor mange der tror på den.

Hvad lever jeg for? Hvad er mit højeste motiv? Hvem styrer mit hjerte og mit liv? Er det Kristus eller selvet? Det er det af gørende spørgsmål. Kom i tro til Kristus. Mød Ham ved korset. Det var der, Han tog din synd på sig. Din synd blev naglet til Hans kors. Efterlad den der og bliv fri.

Hav tillid til Ham som din Frelser og følg Ham som din Herre.

J. W. Jepson.