• Full width image
    Blåkildekirken
    Et fællesskab hvor budskabet om Jesus forkyndes.
    Læs mere
  • Left content image
    Blåkildekirken
    Vil du høre mere om Jesus?
    Du meget velkommen søndag kl.11:00 Læs mere
  • Right Image
    Blåkildekirken
    Et unikt fællesskab - kom og bliv sat i brandLæs mere

N. P. Madsens liv og gerning
skrevet af han hustru Christella Madsen

Niels Peder Madsen blev født 28. marts 1860 i Thune ved Roskilde, hvor hans forældre ejede en gård. Niels Peder var ingen stærk dreng, og han havde lidt svært ved at tale, men han var opvakt og begavet og havde meget let ved at lære.

Blæs i trompeten

Efter sin konfirmation blev han landvæsenselev på en stor gård. Derefter hjalp han sin far en tid, men kom så i lære på et mejeri. Dette interesserede ham dog ikke. Det eneste, han havde lyst til, var at komme på latinskolen i Roskilde, men det ville hans far ikke høre tale om.

Da N. P. Madsen var fyldt 18 år, syntes han nok, at han måtte have lov til at bestemme lidt om sig selv, så det endte med, at han en dag fik lov at tage til Roskilde og lade sig prøve til optagelse på latinskolen. Dette lykkedes, og i løbet af et par år gik han ud som student med første karakter.

Derefter rejste N. P. Madsen til København og begyndte at studere til læge. Han elskede at more sig, gik meget i teatret og til baller, og han havde mange venner. Imidlertid var der kommet en troende præst til hans hjemegn, Thune, og mange blev grebet af denne præsts klare og alvorlige forkyndelse, deriblandt også N. P. Madsens forældre.

N. P. Madsen kom ofte hjem på besøg, og hans forældre kunne ikke lade være med at tale til ham om, hvor dejligt det var at kende og elske sin Frelser .. De søgte at drage ham til Gud, men han syntes ikke om det nye liv og den nye ånd, der var kommet i hans hjem, så besøgene blev sjældnere. Han var træt af at plages med den kristendom.

N. P. Madsen var meget musikalsk og elskede musik. En aften, efter en lang studiedag, gik han en tur gennem byen og kom forbi Trinitatis kirke. Der lød orgelspil og sang, og han gik ind for at høre på musikken. Da han kom ind, stod der en flot, lille mand med fuldskæg på prædikestolen og talte om synd og nåde. Det brød studenten sig ikke om at høre. Han kunne alligevel ikke slippe derfra, der var noget så vældigt over den prædikant, selv om det plagede ham at høre hans tale. Prædikanten var den kendte pastor Vilhelm Beck, Indre Missions formand.

En tid efter kom han på sin aftentur forbi Frue kirke, og orgelets toner bruste. Han gik igen ind for at høre musikken. Men hvad sker: lidt efter står den samme mand, der havde talt i Trinitatis kirke, på prædikestolen, og da kom der et ord, der ramte ham. »Se, forfra og bagfra har jeg omringet dig.« Det var det samme, hans kære mor altid sagde ved af skeden: » Vi omringer dig med vore bønner.« Han måtte blive, enten han ville eller ej. Ordene borede sig ind i hans hjerte, ord om Guds omsorg for hver sjæl, Han elsker og gerne vil frelse.

N. P. Madsen gik hjem, forpint og urolig, og i dagene, der fulgte, blev det ikke bedre. Guds Ånd arbejdede for at få ham til at kapitulere. Hans kære forældres bønner var ved at blive hørt, de kæmpede daglig i bøn for deres drengs frelse, og en af ten talte Herren så mægtigt til hans sjæl, at han forstod, at det var Herren og sjælefjenden, der stredes om hans sjæl for at vinde ham, og hvis han nu ikke i aften lod Jesus sejre, var det måske for sent i morgen.

Endelig vandt Herren sejren. N. P. Madsen kastede sig på knæ ved sin seng og gav sig helt over til den Frelser, der var død også for hans synder. Hans hjerte fyldtes med en så overvældende glæde, at han for at få luft stormede ud på gaden og sang: »O' du min Immanuel «. Han kom til at skubbe til en ældre dame, som blev vred og skændte, men han sagde glædestrålende til hende: »Jeg er så glad, for jeg har fundet min Frelser.«

Efter dette store omslag i N. P. Madsens liv besluttede han, at han ville være præst i stedet for læge. Denne beslutning bekymrede hans far. Hvordan skulle det gå, når han havde svært ved at tale. Men N. P. Madsen blev ved sit. Han havde fået den almægtige Gud til sin Fader, Ham kunne han bede om at få talens brug, og den bøn blev hørt.

Han stammede aldrig, når han stod på en prædikestol. 

Christella Madsen