Ønsker du at leve et sejrende kristent liv? Ønsker du at opleve kraften fra det høje? Så er det ikke bønnen: "Gud, giv mig kraft", men først og fremmest bønnen: "Herre, ransag mig", du må bede. "Herre, lad dit lys åbenbare, hvad der hindrer mig i at modtage din kraft."
Læber, der kritiserer og derefter beder, vil være uden kraft.
Læber, der kritiserer og derefter prædiker, vil savne den fornødne inderlighed.
Læber, der kritiserer og derefter vidner, vil erfare, at vidnesbyrdet ikke vinder genklang. Kritik er en stor synd i Guds øjne.
Har du lært at elske Herren og menneskesjæle, kan du ikke længere tale letsindigt om andres svagheder.
På grund af vor kærlighed til Ham, må der i vort hjerte findes denne bøn: "Herre, lad mig vandre i lyset, ligesom du er i lyset" (1. Johs. 1:7), men det vil koste dig noget at få denne bøn opfyldt! Gud må først tømme dig helt for alt det syndefulde og selviske, der findes i dit liv. Helligånden kan ikke fylde dig, før Han har ladet sit lys ransage dig og vist dig synder, du ikke engang anede boede i dit hjerte. Han vil også vise dig de mørke ting, du har gemt bort, for at andre ikke skal se dem.
Der var en tid, da der var skjulte ting i mit hjerte, ting jeg kun hviskede til Gud, men de var der.
Jeg vidste, at hvis andre kunne se ind i mit hjerte, ville de få ting at se, der ville få mig til at bøje mit hoved i skam. Hvis jeg kunne se ind i dit hjerte, ville du da rødme?
Jeg plejede at fortælle mine kristne medarbejdere om mine sejre, men nederlagene skjulte jeg og hviskede dem til Gud. Når vi bad sammen, fortalte jeg om de gode oplevelser, indtil Gud en dag sagde til mig: "Du er uærlig, du snyder dine medarbejdere. Du er villig til at vandre i lyset med mig, men ikke med dine medarbejdere. Vil du ikke også fortælle dem om nederlagene?" Der kom en aften, da alt måtte frem i lyset, uanset prisen, for jeg ønskede mere end noget andet at leve et liv i kraft.
Nogle vil måske spørge: "Har du ikke fortrudt, at du bekendte din synd både for Gud og mennesker?" Nej, jeg er glad. Mange sjæle er siden den aften kommet til mig med skjulte behov, og Gud har mødt dem med sin kraft.
Ønsker du Guds kraft, så bed ikke - "Gud, giv mig kraft", men - "Gud, ransag mig og vis mig, hvad der hindrer din kraft i mit liv."
Da Esajas havde behov for kraft i sit liv, faldt Guds søgelys ind over ham. Esajas var en Guds profet, et barn af Gud, og alligevel var det nødvendigt for ham. Ved du, hvad der skete, da søgelyset ramte ham? Han udbrød: "Ve mig, det er ude med mig, thi jeg er en mand med urene læber." Es. 6:1-5.
Han skjulte ikke, at han var en synder, og han nedskrev sin oplevelse i en bog, for at du og jeg kunne lære af den. Han ønskede ærlighed så stærkt, at Gud lod et glødende kul berøre hans læber, og han blev renset.
Hvis søgelyset rammer dit hjerte, vil du også erkende og bekende din synd, du vil erfare Guds kraft, og Guds kærligheds frugt vil åbenbares i dit liv. (Es. 6:8).
Mangel på kærlighed var en af mine synder
Hvis ikke det var for Jesu rensende blod og korset, ville jeg ikke have talt. Jeg ville hellere have bøjet mit hoved i skam over, at mangel på kærlighed var en af mine synder. Over min gerning i skolen kunne der ikke skrives kærlighed, men derimod utålmodighed.
Der gik næppe en uge, uden at jeg viste min utålmodighed. Jeg skammede mig ved at fortælle pigerne, at Jesus Kristus kunne give sejr i ens liv. De ville blot sige: "Hvorfor ser vi den ikke i dit eget liv? Hvorfor ser vi vrede og utålmodighed? Dine læber fortæller os om Guds kærlighed, men dit liv fortæller os om vrede." Jeg græd ofte, efter at pigerne var gået til ro, jeg græd over min utålmodighed, over at jeg svigtede Gud.
Kender du den synd i dit liv? Ser Gud; at dit hjerte er knust over, den? Eller frembringer den næppe en tåre?
Hvis du ønsker et liv i kraft, må du først finde ind i et liv i kærlighed. En nat viste Gud mig, at der var blod, der kunne rense et så ukærligt hjerte som mit. Han udøste sin kærlighed, ikke en kærlighed af min egen, men korsets kærlighed i mit hjerte. Jeg vendte tilbage til det samme klasseværelse, til de samme forhold, alligevel var livet et andet. Før den tid havde jeg hver dag svigtet ved min utålmodighed; og hvor ofte havde jeg ikke grædende måtte bekende, at jeg havde svigtet, glemt at se op, fejlet på det samme punkt om og om igen.
Nu havde en øm, blødende hånd løftet mig op til Golgata, og kærlighed fyldte mit liv. Pigerne opførte sig som før, men jeg tog det på en anden måde. Hvilken forskel! Atmosfæren var kærlighed. Den mindste ordre blev givet i kærlighed. Der var tider, hvor jeg stoppede et øjeblik for at prise Herren for Hans hellige nærhed. Vi oplevede vækkelse i den klasse.
Gud vil prøve enhvers liv. Hvad vil Hans dom blive? Vejet og fundet for let på grund af manglende kærlighed? Er det kærlighed, som præger dit ansigt, som bemærkes i din stemme, og som viser sig i din behandling af andre mennesker? Du beder måske trofast hver dag for et andet menneske, men møder dette menneske utålmodighed i dit sind, vil du selv være en hindring for, at din bøn bliver hørt. Når du har lært hemmeligheden ved Guds kærlighed, vil du stadig møde de samme prøvelser på din vej, men du vil møde dem på en helt anden måde.
Kærlighedens forståelse
"Kærligheden gør ikke næsten noget ondt." Rom. 13:10.
"Kærligheden er langmodig, kærligheden er mild. ." 1. Kor. 13:4.
Den lærer os at forstå og tilgive en stædig slægtning, medhjælper eller nabo.
Kærlighed virker, at du er venlig over for den, der er uvenlig over for dig. Har du ved dit liv vundet deres kærlighed, som plejer at være ukærlige og uvenlige over for dig? Andre mennesker skal gennem os kunne se Guds kærlighed.
Vi må elske dem, der er vore modstandere, også dem, vi mener, fører en forkert lære -- dem, der ikke forstår os; måske forstår vi heller ikke dem.
Ved korset på Golgata lærer du at elske Ham, som elskede dig først, og elsker du Ham, vil du elske andre. Når mennesker er uvenlige over for dig, må du tage det som en gave fra Gud, der giver dig lejlighed til at vise kærlighed.
"Thi hvis I elsker dem, der elsker jer, hvad løn får I så? Gør ikke også tolderne det samme?" Matt. 5:46.
"... men lad jer fylde af Ånden." Ef. 5:18.
"... thi Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden, som blev os givet." Rom. 5:5.
Kan vort liv bestå kærlighedsprøven?
Skal vi prøve os selv over for dem, der er gode imod os? Nej, det koster ikke noget at elske dem, der behandler os godt. Guds hensigt er, at vi skal være venlige. over for dem, der er uvenlige imod os.
"Elsk jeres fjender, gør godt imod dem, som hader jer; velsign dem, som forbander jer, og bed for dem, som mishandler jer." Luk. 6:27-28.
Er du god imod dem, der hader dig? Går du undertiden en omvej for at få lejlighed til at være venlig imod den, som aldrig er venlig over for dig? Gud ser efter den slags gerninger. Vil du lade dig bruge af Gud, så Hans kærlighed kan vise sig igennem dine gerninger?
Engang jeg blev mindet om en, der havde været ukærlig imod mig, var der to ting, der blev til stor hjælp for mig. Først blev jeg fristet til at vise hende uvenlighed, men da jeg så på hendes handling, så jeg ligesom en hånd blive lagt over den for at skjule den, og da jeg så nærmere på hånden, lagde jeg mærke til, at det var en naglemærket hånd. Gennem denne hånd kunne jeg ikke se den andens ukærlige handling. Jesu naglemærkede hånd smeltede mit hjerte, og da jeg først var blevet berørt af Hans kærlighed, så ønskede jeg også at elske hende.
Det bedste bevis på, at Guds kærlighed har vundet sejr i vore hjerter, er, at vi elsker dem, der hader os, og velsigner dem, der gør os fortræd.
Den tilgivende kærlighed
Den kærlighed, der tilgiver, tilgiver alt. "Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden; ligesom Herren tilgav jeg, således skal også I gøre!" Kol. 3:13.
Den kærlighed, der tilgiver, tilgiver før den bliver bedt herom. En mand gik til sin hustru for at bede om forladelse, men før han fik sagt noget, sagde hustruen: "Jeg har tilgivet dig."
Kan din kærlighed tilgive? .Eller hører den til den slags, som ikke kan tilgive? Bærer du nag til et andet menneske? Har du tilgivet alle, selv den, der har behandlet dig allermest tarveligt? Har du tilgivet enhver, som har behandlet dig uretfærdigt? Har du tilgivet vedkommende, som har bedraget dig? Har du også tilgivet den, der aldrig har bedt dig om tilgivelse? Eller har du et sind, der ikke kan tilgive? Kan du aldrig 'føle det samme igen over for den, der har gjort dig uret? "Men vær gode mod hverandre og barmhjertige, så I tilgiver hverandre, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus." Ef. 4:32.
"Men hvis I ikke tilgiver, skal jeres Fader, som er i himlene, heller ikke tilgive jeres overtrædelser." Mark. 11:26 - se også 11:25.
En alt-tilgivende kærlighed vil finde, at der ingen eller intet er, den ikke kan tilgive. Hvilke velsignelser går vi ikke glip af, hvis vi ikke kan tilgive.
Jeg husker, at der en dag kom et Guds barn til mig og betroede mig, at hun ikke var rigtig glad i troen. På en eller anden måde var der noget, der hindrede hende i at tage imod frelsens fulde frihed, som Jesus havde vundet til hende på korset. Jeg kunne først ikke rigtig finde frem til, hvad hindringen var. Da spurgte jeg hende pludselig: "Det er vel ikke fordi, der er et eller andet menneske, som du ikke kan tilgive?" "Jo", sagde hun, "og jeg, kan aldrig gøre det. Det er en kvinde, som kom imellem min mand og mig, og for to måneder siden døde min mand."
Menneskeligt set var dette meget vanskeligt at tilgive, men jeg viste hende, at kunne hun ikke tilgive denne kvinde, kunne Gud heller ikke tilgive hende. (Mark. 11:25-26). Jeg mindede hende om en, hvis hjerte hun selv havde været med til at gennembore med sine syndige pile, og dog kunne Han sige: "Fader! tilgiv dem."
Jeg spurgte hende nu, om hun ikke ville tilgive på grund af Jesu store kærlighed og på grund af hendes egen store skyld (Matt. 18:21-35). Vi knælede sammen, og hun sagde: "Herre, tilgiv mig, at jeg ikke har tilgivet hende noget før. Jeg tilgiver hende nu, og jeg vil gå til hende og bede om tilgivelse, fordi du har tilgivet mig."
Det er den kærlighed, der udspringer fra Golgata
Har du selv oplevet at få tilgivelse, vil det være meget lettere for dig at tilgive andre. Kærlighed opmuntrer dig til at få uopgjorte sager bragt i orden. Åh, hvilke smerter kunne vi ikke spare andre mennesker for, hvis vi lærte at elske med Guds kærlighed. "Thi Kristi kærlighed tvinger os. ." 2. Kor. 5:14.
En alt-glemmende kærlighed
Kærlighed udsletter erindringen om enhver synd, som er begået imod dig. Mon ikke den Gud, der "sletted som tåge din misgerning og som en sky dine synder" (Es. 44:22), også kan udslette erindringen af dit hjerte?
En alt-skjulende kærlighed
"Kærlighed skjuler alle synder." Ordsp. 10:12.
"Den, der dølger en synd, søger venskab, men den, der ripper op i en sag, skiller venner." Ordsp. 17:9.
"Fremfor alt hav inderlig kærlighed til hverandre; thi kærlighed skjuler en mangfoldighed af synder" 1. Pet. 4:8.
Har du en kærlighed, som skjuler andres synder, så du ikke omtaler dem? Eller gør du det? I så fald vil dine læber bære mærker af synd. Hvis en anden kristen afslører dine fejl, hvad skal du så gøre? Afsløre hans fejl til gengæld? Nej, du skal tie stille med hans fejl, og i stedet fortælle om hans mange gode sider. Har han talt ondt om dig, så skal du tale godt om ham.
Det er kærlighed, der skjuler fejlene hos en vanskelig natur.
Jeg er overbevist om, at af djævelens mange forsøg på at frarøve os vor kraft, er det at få os til at kritisere andre hans mesterværk.
De læber, der kritiserer og derefter beder, vil være uden kraft.
De læber, der kritiserer og, derefter prædiker, vil savne den fornødne inderlighed.
De læber, der kritiserer og derefter vidner, vil erfare, at vidnesbyrdet ikke vinder genklang.
Djævelen vil sikkert sige: "Jamen, du er i din fulde ret til at kritisere." Nej, al kritisk omtale af vore medmennesker er synd. Det, du ville sige, er måske sandt, men Kristi kærlighed forbyder dig at sige det. Hvis jeg finder fejl eller synd hos et andet menneske, så vil Gud aldrig tillade, at jeg fortæller derom, ikke engang til min nærmeste medarbejder eller bedste ven. Miriam kritiserede Moses, ikke til en udenforstående, men til hendes broder (4. Mos. 12:1-10). Gud blev så vred på hende, at Han slog hende med spedalskhed.
Undertiden kritiserede jeg endog andre, medens jeg bad; jeg undskyldte mig med, at det var for at hjælpe dem. Men så kom den dag, hvor Gud åbenbarede sin kærlighed for mig, og den kærlighed taler aldrig ondt om sin næste. Når du har lært at elske med Kristi kærlighed, så kan du ikke længere tale letsindigt om din broder eller søster.
Formanende kærlighed
Kærlighed er trofast. "Hellere åbenlys revselse end kærlighed, der skjules." Ordsp. 27:5.
"Hvis din broder forsynder sig, så gå hen og sæt ham i rette under fire øjne. Hører han dig, så har du vundet din broder." Matt. 18:15.
Hvis jeg ser fejl hos andre, så vil Gud give mig kærlighed til at formane og irettesætte. Han vil give mig den kærlighed, som er forstående og viser venlighed uden at overse det forkerte, der er gjort. Bed sammen med dem.
Når kærlighed ser noget forkert, diskuteres det ikke med en ven, men påtales over for vedkommende. At skulle gøre det, er noget af det sværeste at blive udsat for, men medens du taler, vil vedkommende se, hvor det er svært for dig, og måden, du gør det på, kan være medvirkende til, om du vinder din broder eller ej.
Den kærlighed, som skjuler andres fejl, men som kan formane og irettesætte den skyldige, taler det sprog, som de fleste mennesker forstår. En sådan kærlighed må leve i dit eget hjerte, forinden du går til et andet menneske. Er det tilfældet, vil det give dig større smerte at give irettesættelsen, end det vil give vedkommende, der modtager den.
Hvis du har let ved at tale om andres fejl og mangler og på en overfladisk måde tale selv om et barns fejl, så kender du ikke noget til Golgata.
Trofast kærlighed vil aldrig svigte en andens tillid.
Den langmodige kærlighed
".. med al ydmyghed og sagtmodighed, med langmodighed, så I bærer over med hverandre i kærlighed." Ef. 4:2.
Kærlighed er langmodig.
Der var en, som beklagede sig over en medarbejder. "Det er umuligt at have tålmodighed med hende, hun er så ubetænksom og tager aldrig hensyn til andre. Hun vil altid have tingene gjort på sin måde; hun er støjende, når vi ønsker at hvile os, og hun kommer altid for sent til måltiderne." Jeg svarede: "Du har ikke lært hemmeligheden ved Kristi kærlighed. Kærlighed er tålmodig, også når andre er utålmodige."
Da Gud havde fyldt hendes hjerte med kærlighed, kom hun tilbage og sagde: "Hvordan kan jeg gøre det godt igen, som jeg har forbrudt?"
Den besejrende kærlighed
Kærlighed vil komme godt ud af det med dem, der ikke behandler os godt. Hvor må det dog bedrøve Gud at se, at Hans børn ikke kommer så godt ud af det med hverandre. En missionær kom til mig og fortalte, at det næsten var umuligt at leve sammen med hendes medarbejder. Nogen tid efter så jeg hende igen, og hun sagde: "Nu har vi fundet en løsning på problemet. Vi har besluttet at bo hver for sig, og nu kommer vi meget bedre ud af det med hinanden." Jeg sagde til hende: "Hvad går du dog ikke glip af. Du har frarøvet din egen sjæl at gå i Guds opdragende skole." Hendes problem forblev uløst, fordi den kærlighed, som kan omgås en vanskelig natur, ikke var i hendes hjerte.
Kærlighed, som lønner ondt med godt.
"Men dersom din fjende sulter, så giv ham at spise; dersom han tørster, så giv ham at drikke; thi når du gør det, sanker du gloende kul på hans hoved." Rom. 12:20. Kærlighed betaler igen, ikke med samme mønt, men med en mere værdifuld mønt. (Se 1. Sam. 26: 8-16; 1. Mos. 45:4-8; 50:15-21).
Den uselviske kærlighed
"Kærligheden ... søger ikke sit eget." 1. Kor. 13:4-5. Har du først oplevet Guds kærlighed, vil du glemme dit eget, og du vil blive mindet om andres behov. Er din kærlighed sådan, at den ikke søger sit eget, men søger at give det bedste til andre? Mange diskussioner og uoverensstemmelser ville aldrig opstå, hvis en sådan kærlighed blev praktiseret.
Der er tider, hvor du ikke har lov til at forsvare dig, selv ikke, hvor et ord ville bevise, at du er uskyldig. Dit liv alene skal være bevis på, at du er uskyldig i det, som du bliver beskyldt for.
Kærlighed må glemme egne interesser. Den må være villig til at blive forstyrret og afbrudt; være villig til at åbne døren med elskværdighed den ene gang efter den anden; være villig til at udsætte planlagte ting. Kærlighed vil gå to mil for den, som ikke vil gå en mil for dig.
Den kærlighed, som kan tåle at se andre blive foretrukket
Kan du med glæde se på, at en anden bliver foretrukket, eller vækker det jalousi hos dig? Kan du roligt se på, at en anden vinder mere ære, bliver vist mere taknemmelighed og kærlighed og bliver brugt mere end dig selv? Åh, hvilken kærlighed, der foretrækker andre. (Rom. 12:10).
Den kærlighed, som ikke forandres
"Kærligheden ophører aldrig. 1. Kor. 13:8.
"Ven viser kærlighed når som helst." Ordsp. 17:17.
"Den, der nægter sin næste godhed, han bryder med den Almægtiges frygt." Job 6:14.
Hvis ægte kærlighed bliver såret, så trækker den sig ikke tilbage. Den flytter ikke til et andet sted eller holder sig på afstand af vedkommende, der har såret den, selv om det var det letteste.
Kærlighed vil finde undskyldninger for vedkommende, som har begået en fejl. Hvis en ven svigter, så vil kærlighed sige: "Du er stadig min ven. Du har svigtet min fortrolighed, men jeg vil fortsat have tillid til dig."
Hvis du omgås et menneske, som ikke vil samarbejde, og du for at blive fri for denne byrde giver op, så kender du ikke noget til Kristi kærlighed. Hvis ikke du har Kristi tålmodighed over for andre mennesker, så har du ikke oplevet den kærlighed, der blev udgydt på Golgata.
Kærlighed er ærlig
"Bliv ingen noget skyldige uden det at elske hverandre." Rom. 13:8.
"Nej, sandheden tro skal vi i kærlighed i et og alt vokse op til Ham, som er hovedet, Kristus selv." Ef. 4:15.
"Lyv ikke for hverandre." Kol. 3:9.
En missionær, der var sønderknust under erkendelsen af sin synd, kom dertil, at hun for at være helt ærlig måtte kalde sine medarbejdere sammen og bekende for dem, at hun havde været uærlig og forkyndt et budskab, der ikke var hendes eget, og som hun ikke efterlevede.
Hvis vi ikke er åbne og ærlige i al vor færd, så kan andre få den opfattelse, at vi er meget bedre, end vi i virkeligheden er.
Lige såvel som vi taler frimodigt om vore sejre, må vi også tale åbent om vore nederlag. Det burde være karakteristisk for Guds børn, at vi intet skjuler. En gennemsigtig ædelsten er det eneste, der aldrig kaster en skygge. Kan du sige: "Hvis alt det, der er skjult i mig, kunne skrives på himlen, ville der ikke blive skrevet noget, jeg havde grund til at skamme mig over?" Hvis ikke - så få alt frem i lyset.
En aften kom der en anden kristen til mig og sagde: "Jeg har vundet sejr på alle områder undtagen et; der lider jeg stadig nederlag." Det var en svær lænke, som bandt hende, men da hun var ærlig og fik det frem i lyset, og jeg havde vist hende sandheden om denne synd samt den aldrig fejlende kur - Jesu Kristi rensende blod - var lænken på en forunderlig måde brudt.
Gud frigjorde hende, og hun bekendte: "For en uge siden talte jeg ved et møde over emnet 'Herrens komme er nær!' (Jak. 5:8). Jeg var ikke selv rede, jeg talte som en hykler, men jeg vil nu gå til dem igen og sige, at det jeg prædikede for dem, var jeg ikke selv rede til at møde."
Det er, hvad der sker, når vi går Golgata-vejen; så vil vort liv blive åbent, som det aldrig har været tidligere, og vi vil blive ærlige - også i de små ting.
Er vi ærlige over for Gud med hensyn til vore penge? Vi må huske på, at vore penge er indviede penge. Gud har givet os dem til forvaltning, de er betroet gods. Er vi ligegyldige med dem? Vore penge tilhører Gud - ikke en tiendedel, men ti tiendedele. Jeg ønsker at være en trofast husholder, så jeg kan stå til regnskab for hver eneste øre, Gud har betroet mig. Al unødig luksus vil jeg tage afstand fra.
Kærlighed er ydmyg
Når du har lært at elske, vil du leve et ydmygt liv. Guds kærlighed vil strømme igennem dig ud til andre. Du vil være venlig over for den, der irettesætter dig, selv om du bliver irettesat på en uvenlig måde. Kærlighed lærer dig ydmyghedens lov. Du lærer at blive den mindste, og at bringe forholdene med din næste i orden.
Når Guds kærlighed ved Helligåndens kraft har fået lov til at fylde dit hjerte, så vil du altid tage den nederste plads med glæde. Vejen opad går igennem ydmyghedens dal.
"Den, som ydmyger sig, skal ophøjes." Matt. 23: 12 b.
Helhjertet kærlighed
Du må elske din Herre - Jesus Kristus - ubetinget. Er dit hjerte delt, så vil en del af det være selvisk. Du vil have let til tårer, når du bliver såret, eller når andre bagtaler dig.
"Da I har renset jeres sjæle i lydighed imod sandheden til at nære oprigtig broderkærlighed, så elsk hverandre inderligt af hjertet." 1. Pet. 1:22.
Vidner dit liv om kærlighed til din næste? Lever du et krystalklart liv uden mørke pletter? Hvis ikke - nedbryder det dig? Vil Herren kunne sætte overskriften "Kærlighed" over dit liv? Gud siger selv: "Jeg giver eder et nyt hjerte, og en ny Ånd giver jeg i eders indre; stenhjertet tager jeg ud af eders kød og giver eder et kødhjerte." Ez. 36:26.
Det hjerte, som undertiden er så hårdt og ukærligt, det hjerte, som ofte kritiserer, det hjerte, som bliver irriteret, men kalder det nerver, det hjerte, som har medynk med sig selv, men kalder det følsomhed, vil Gud fjerne og give et hjerte fyldt med Hans kærlighed.
"Jeg giver min Ånd i eders indre og virker, at 1 følger mine vedtægter og tager vare på at holde mine lovbud." Ez. 36:27.
Det betyder mere for Gud, hvad Han kan få lov til at gøre for dig, end hvad du gør for Ham. Er du der, hvor Han ønsker, du skal være, så vil du opleve, at strømme af nåde og kærlighed tilflyder dig og uden hindring strømmer fra dig til andre. (Se Johs. 7:37-39).
Kristus elsker dig med et blødende hjerte, og med nagleborede hænder vil Han løse dig fra alle dine lænker, selv når dine nederlag bringer uendelig smerte til Hans hjerte. I det øjeblik, du er villig til at lade Ham løse dig, vil Han glemme det, Han måtte lide for dig, og Hans kærlighed vil være som balsam på dine sår og mildne din sorg. Han vil sige til dig: "Barn! jeg elsker dig med en evig kærlighed (Jer. 31:3). Dine nederlag har været skyld i, at du har mistet fællesskabet med mig, men du har ikke mistet min kærlighed. Jeg har ikke mistet tålmodigheden med dig, jeg har stadig omsorg for dig." (1. Pet. 5:7).
Det betyder meget for Gud, at du glæder og fryder dig over et liv fyldt med Guds kraft, et liv i frihed og renhed levet i fællesskab med Ham. Betyder det noget for dig?
Kom til mig og drik af min kærlighed. Salige er de, som hungrer og tørster efter kærlighed, de skal blive fyldt.
Herre! Giv mig altid denne kærlighed.