Kære venner, brødre og søstre
Da mødet tirsdag blev aflyst er der ikke posted noget derfor. Alt imens vi lever og vandrer med Jesus, vil Han ved HelligÅnden, virke og fortsætte Hans værk i os, i denne beredelse hen imod Jesu genkomst. Vi kan, i vores fællesskab med hverandre, møde "misforståelser", "uoverensstemmelser" og andet "mellemmenneskeligt"; der kan være sagt hårde eller stødende ord, der giver anledning til splid, ukærlige tanker, meninger, holdninger og indstillinger til hinanden, og vi kan nok sætte os sammen og tale tingene igennem, og nå til en eller anden form for såkaldt "udredning, enighed og mene at ha' få talt tingene igennem, og vær kommet videre"..., MEN om IKKE vi kommer til roden, årsagen, kernen af det der er grunden til disse "sammenstød" mellem hinanden; vil indholdet af det førstnævnte gentage i andre sammenhænge i en anden form senere hen, men indholdet og roden til dette er det samme.
Hebræerbrevets forfatter (altså Gud selv!), advarer os om at vi ikke lader "den bitre rod skyde op og gøre fortræd"; altså kan hér være én ud af flere årsager til at vi, til tider, kommer i ordstrid og uoverensstemmelser med hverandre. Den bitre rod; rod står for: natur, og som udgangspunkt, ja, (egentligt helt fra fødslen), er vi af den faldne, syndige og gamle natur: bitterhedens (dårlige) egenskab er at den bl.a. anklager, fordømmer og finder fejl hos andre, men samtidigt vil den forsvare sig selv og endda prøve at retfærdiggøre sine (u)gerninger, handlinger, og sårende ord.
Alt dette kan jo ikke stå alene; Gud vil aldrig åbenbare os sandheden om os selv uden at Han ikke også viser, og åbenbarer os svaret og vejen ud af og videre frem imod Hans mål for os; Bl.a. læser vi i Malakias bog; "Han sidder og smelter og renser Sølv; han renser Levis Sønner, lutrer dem som Guld og Sølv, så de kan frembære Offergave for HERREN i Retfærdighed"; altså hér tales der om Jesus, der ved HelligÅndens ild, lutrer, renser og forædler materialet, (som jo her er os), det der ikke skal forefindes i vores liv, så det ædle fremstår; altså det nye menneske/Gudsmennesket. Alt dette er ikke noget der sker på én gang, men er noget vi må gennemføre og lade ske flere gange, (man siger at guld skal lutres 7 gange førend det er rent og ædlet guld), så det er noget vi må lade ske om igen. Esajas taler i kap. 30, fra vers 15, om at være i "omvendelse og stilhed", altså vi må vi tage os tid til dette og lade HelligÅndens ild rense bort alt det der ikke har Guds velbehag, (også særligt hér den bitre rod), som er hindringer på vejen frem imod målet, troens mål; vores sjæles frelse. Al berøring med ild kan være ubehageligt og smertefuldt men kan være en nødvendighed for at Kristi værk i os kan ske, (desuden kan det jo egentligt være mere smertefuldt at bære rundt på alt det der tynger, hilder og hindre os i vores liv), så hvorfor ikke gennemgå denne forvandling, der fører til sejr, sand frihed og frelse, og ja, er til vores eget bedste.
Apostelen Paulus omtaler i Romerbrevet 5:5, at; "Guds kærlighed er udgydt i vores hjerter ved HelligÅnden"; og lever vi med denne tro og overbevisning, og er dette en virkelighed i vores vandring og liv med Jesus, vil man altid være opmærksom, og være hensynsfuld i vor omgang med hverandre, kærligheden taler blandt andet opmuntring, og har i sig ligesom.
Kærligheden har også andre funktioner, egenskaber og formål, men det vil jeg ikke komme ind på her, da pointet ligger i at vi må lade et værk i os ske, ud fra det førnævnte.
Kan ske at dette lyder som "hård tale", men vi skal huske at et åndeligt menneske tager imod Guds ord og tale med taknemlighed, hvad enten det kan bringe bedrøvelse, (der jo gerne skulle virke til omvendelse), eller glæde; da det viser os vejen frem til den endelige sejr, forløsning, og evige herlighed med Ham som vandt os så stor en sejr og løskøbte os med den allerdyreste pris i verdenshistorien, nemlig Jesu Kristi dyrebare blod, som blev udgydt for dig og for mig, for os på Golgatha kors.
Så, kære venner, brødre og søstre lad os ikke kun være "Ordets hører, men også dets gører", lad dette ske, og lad Gud blive æret, som er det allervigtigste, for Hans værk i dig i mig, så vi kan være et vidnesbyrd i adfærd, karakter, og natur, og Jesus fuldt ud må blive forherliget i os, og Hans almægtige navn blive herliggjort.
Med ønsket om Guds nåde og fred blive os alle rigeligere til del, må I alle have en velsignet og glædesfuld dag i Kristus.
af Gregers