• Full width image
    Blåkildekirken
    Et fællesskab hvor budskabet om Jesus forkyndes.
    Læs mere
  • Left content image
    Blåkildekirken
    Vil du høre mere om Jesus?
    Du meget velkommen søndag kl.11:00 Læs mere
  • Right Image
    Blåkildekirken
    Et unikt fællesskab - kom og bliv sat i brandLæs mere

Siden det afslørende møde med pastor Nuno som ville overtage vores kirke derned i Kap Verde, er der sket følgende: Filip og Suely blev smidt ud af pastor Nunos kirke i september måned. De blev smidt ud fordi de arbejdede for vores kirke i Danmark. Filip udtalte at de var bedrøvede over at miste kontakten til deres kristne venner, men at de var nødt til at stå fast på det kald som Jesus har givet dem til at tjene på øen Maio i vores lille by.

Efterfølgende i september blev der afholdt et informationsmøde i pastor Nunos kirke hvor han meddelte over for forsamlingen at Filip og Suely var blevet ekskluderet af menigheden. Evangelisten Victorino og hans kone Nazica udtrykte deres utilfredshed med denne beslutning og sagde at de stadig ville være venner med Filip og hans kone, og herefter blev de også smidt ud af menigheden. Victorino og Nazica er det ægtepar som har tjent i vores kirke før Filip og hans kone kom.

Filip sender jævnligt mails til os for at informere om arbejdet. Han giver udtryk for at det ikke har gjort nogen forskel i det åndelige arbejde for Jesus arbejder ved sin Hellige Ånd og stadfæster sit ord ved sit nærvær på møderne. Der er til stadighed flere unge som tager imod Jesus.

Men Filip giver også udtryk for en øget forfølgelse fra pastor Nuno og hans medarbejdere som kalder vores kirke i R.D.João for en sekt, og som taler meget negativt om vores kirke i Danmark. De påstår at Filip og hans kone ikke officielt er blevet indsat til at arbejde i kirken, og derfor mener de at det er et sekterisk arbejde. Under ledelse af Jesus har vi sendt ét brev til Filip hvor vi råder ham til at gå uden for lejren og lide den samme forsmædelse som Jesus led for uanset hvad vi gør, så vil det ikke stoppe de onde tunger. Men vi har også sendt et officielt dokument til Filip hvor vi erklærer at han har ret til at benytte vores kirkesal til at forkynde evangeliet om Jesus.  

Siden vi kom hjem fra Kap Verde har vi gentagne gange sendt penge til ris til de allerfattigste. Kap Verde Missionen har også købt et par briller til den fattige kvinde Leiri som havde store smerter omkring øjnene pga. dårligt syn. Der er også kommet en del penge ind til Sheila som vi samler sammen for at bruge til forbedringer af hendes hus. Vi takker Jesus for de bidrag og den kærlighed som menigheden i Danmark har vist det kapverdiske folk. Leiri går nu rundt og fortæller om sine nye briller som hun har modtaget fra Danmark, og vi tror at det vidnesbyrd kan være med til at aflive de onde rygter om os.

Filip og Suely har også haft den store glæde at modtage børnetøj til lille Ruben. Deres løn strækker ikke altid til at købe nyt tøj til den lille, og de har udtrykt stor glæde over hjælpen fra Danmark.

Fortsæt med at bede Jesus om at give os visdom til at hjælpe folket dernede mere. Vi har sendt to måneders løn til evangelisterne Victorino og Guilherme, for at de kan komme ud fra pastor Nunos finansielle kløer. Victorino har nu helt forladt pastor Nuno, men vi mangler en endelig bekræftelse fra Guilherme. Bed for ham at han også må komme ud mens det endnu er tid.