• Full width image
    Blåkildekirken
    Et fællesskab hvor budskabet om Jesus forkyndes.
    Læs mere
  • Left content image
    Blåkildekirken
    Vil du høre mere om Jesus?
    Du meget velkommen søndag kl.11:00 Læs mere
  • Right Image
    Blåkildekirken
    Et unikt fællesskab - kom og bliv sat i brandLæs mere

Det var med stor glæde at vi modtog nyheden fra evangelist José at han og hans kone ville rejse til vores lille by for at tjene i Guds folk dér. Men pludselig én ugen inden de skulle rejse fra hovedstaden Praia, satte fjenden et frontalt angreb ind på José og hans familie, så han ikke kunne rejse. Vi blev meget bedrøvede, for hvem skulle så tjene Guds folk i vores lille by Ribeiro Don João? Det var så vigtigt nu, hvor der efterhånden er en hel menighed dér, at Guds ord og tjenesten fortsætter dag for dag.

Efter vi havde bedt til Jesus om et svar, modtog vi en dejlig e-mail fra Filip. Han skrev at han og hans kone Suelly havde fået et kald fra Jesus til at rejse til Maio. Filip blev gift i sommers med den dejlige Suelly som er både smuk og samtidig en mild, kristen pige, hvilket er en sjælden kombination. De havde fået en lille lejlighed i hovedstaden, som de nu var villige til at opgive, for at kunne rejse til øen Maio og arbejde for Jesus dér.  

Vi blev meget glade da vi hørte at Filip og hans kone ville rejse til Maio, men vi blev også lidt betænkelige, for Filip er en meget ny kristen. Han har nu været en kristen i tre år, men alligevel, vi ved at den åndelige kamp i Ribeiro Don João kræver en vis modenhed. Men vi følte at vi skulle sige ja til Filip og hans kone, og de rejste således til vores lille kirke lige inden Julen 2009. Vi havde sendt lidt ekstra penge så de kunne holde en lille fest i kirken i forbindelse med at Filip og Suelly ankomst. 

Det var med stor glæde at vi for nyligt modtog ét nyhedsbrev fra Filip hvor han fortæller at det går rigtig godt i byen, og at der er kommet ca. 10 nye som er blevet lagt til menigheden. Guds Ånd er mægtigt tilstede på møderne, skriver Filip. De havde ikke bare holdt en lille fest da de ankom, men de havde lavet en kæmpe kagefest som vist havde imponeret hele byen.  

Filip er et meget stort vidnesbyrd, for han var den første i byen som tog imod Jesus. Han er jo opvokset i byen, og alle kender ham, og derfor er det så fint at netop han nu tjener Jesus dér.

Vi må bede for Filip og Suelly at Jesus vil give dem visdom i den åndelige kamp som de står i.

Pastor Nuno og hans kone har lige besøgt Filip her i februar, og vi har hørt fra evangelist Victorino og Nazica at de vil besøge Filip i marts måned. Bed om at det må lykkes, for det er vigtigt for Filip og Suelly at de får så meget støtte som muligt.