• Full width image
    Blåkildekirken
    Et fællesskab hvor budskabet om Jesus forkyndes.
    Læs mere
  • Left content image
    Blåkildekirken
    Vil du høre mere om Jesus?
    Du meget velkommen søndag kl.11:00 Læs mere
  • Right Image
    Blåkildekirken
    Et unikt fællesskab - kom og bliv sat i brandLæs mere

Om os

Villy Nordmand Andersen voksede op i apostolsk kirke i Jylland, men fik et kald i 70'erne til at grundlægge en Maran Ata-menighed på Frederiksberg. Maran Ata betyder "Herren kommer". Maran Ata-bevægelsen i Danmark opstod i 60-70'erne, og havde som hovedvision at forkynde budskabet om Jesu Kristi snarlige tilbagekomst. Bevægelsen var "karismatisk" og indgik i et tæt samarbejde med apostolsk kirke.

Menigheden på Frederiksberg fik besøg af engelske, norske og svenske prædikanter, og der opstod en forbindelse til Norge og Færøerne, hvor Villy ofte rejste for at afholde evangeliske møder.

I 1987 flyttede Maran Ata-menigheden til Tåstrup og ændrede navn til Blåkildekirken.

Nye medlemmer fra Iran, Serbien, Vietnam og Kap Verde har givet menigheden et mere internationalt islæt, samtidigt med at flere af menighedens medlemmer bor i Norge, på Bornholm og i Jylland.

Menigheden har i en årrække haft missionsarbejde i Indien og i Fiji, men i de senere år har menigheden støttet et missionsarbejde i Kap Verde.

Efter Villys bortgang i februar 2022, blev hans søn, Jan Nordmand Andersen indsat som forstander for menigheden. Agostinho Ribeiro (Charlie) blev på samme tid indsat som ældste.

Menighedens trosgrundlag er Guds fulde råd, som det står skrevet i Bibelen. Ordet om korset hvor Guds søn, Jesus Kristus, gav sit liv som soning for vores synder, er den centrale del af forkyndelsen. Helligånden blev sendt til menneskene, for at lære os alt hvad Gud har sagt, og for at opbygge menigheden i hellighed og renhed. Helligåndens nådegaver blev givet til menigheden for at opbygge Jesu Kristi menighed på jorden som et lys og et vidnesbyrd om Guds kærlighed til menneskene. Forbøn, udfrielse og indre helbredelse er nogle af de nådes-tjenester som menigheden praktiserer. Det profetiske budskab om Jesu Kristi snarlige komme har altid haft en stor plads i menigheden, og er blevet oversat til flere sprog og således nået ud til mange lande.

Læs mere om: