• Full width image
    Blåkildekirken
    Et fællesskab hvor budskabet om Jesus forkyndes.
    Læs mere
  • Left content image
    Blåkildekirken
    Vil du høre mere om Jesus?
    Du meget velkommen søndag kl.11:00 Læs mere
  • Right Image
    Blåkildekirken
    Et unikt fællesskab - kom og bliv sat i brandLæs mere

Profetisk budskab søndag d. 22. maj 2022

 Mine børn, denne morgen har Jeg talt til jer, og Jeg taler til jer. Jeg siger til jer, mine elskede børn, denne morgen: Frygt ikke, for det er Mig, Jeg vandrer midt iblandt jer denne morgen. Ved Min Ånd vandrer jeg tæt, tæt iblandt jer, denne morgen.

Jeg siger til jer mine børn, at Jeg har åbnet en kilde på dette sted. Jeg har åbnet en kilde til frelse på dette sted. Jeg har tændt et lys, Jeg har åbnet en dør på dette sted, og Jeg har set hvordan fjenden har forsøgt at lukke denne dør. Men Jeg har åbnet en dør på dette sted til frelse, til udfrielse og til lægedom for dig og dit hus, og Jeg har set din trofasthed. Jeg har set at du har valgt at bøje dig for Mig. Jeg har set at du har valgt at søge Mig, og Jeg har hørt dit råb og dit kald.

Denne morgen er Jeg steget ned for at fortælle jer, Mine elskede børn, at Jeg har åbnet en kilde på dette sted, og fjenden vil ikke lykkes i at lukke den kilde. Den vil flyde midt iblandt jer, og Jeg vil selv drage mennesker ind. Som Jeg tidligere har talt til jer, Mit folk, så ser Jeg mennesker som er i pine og i smerte, og de hører til den retfærdiges slægt, og Jeg har i sinde at drage dem ind på dette sted.

Jeg vil at I skal hellige jer for Mit åsyn, så I er helliget og står rene som instrumenter for Min Hellige Ånd, og denne kilde vil igennem jer flyde ud til disse dyrebare sjæle som Jeg bringer ind på dette sted.

Hør Mig! Hør Mig, Mit folk! I disse dage, så lad hellighed komme ind over dit liv på en ny måde. Lad Gudsfrygt komme ind over dit liv, og rør ikke noget urent, men gå ud fra verden i disse dage, og kom ind til Mig i et tæt, tæt samfund med Mig.

Se, Jeg kommer såre, såre snart, og Jeg forbereder Min brud, og Jeg vil at Min brud skal være klar når Jeg kommer. Jeg vil selv sætte Min brud i stand, ikke ved magt og styrke, men ved Min Ånd!

Siger den som Er, som Var og som Kommer. Se, Jeg kommer såre, såre snart på skyen. Løft dit blik, Min elskede brud, for snart skal vi forenes, dig og Mig!

Den som har øre til at høre, hører hvad Helligånden taler til menighederne.