• Full width image
    Blåkildekirken
    Et fællesskab hvor budskabet om Jesus forkyndes.
    Læs mere
  • Left content image
    Blåkildekirken
    Vil du høre mere om Jesus?
    Du meget velkommen søndag kl.11:00 Læs mere
  • Right Image
    Blåkildekirken
    Et unikt fællesskab - kom og bliv sat i brandLæs mere

Profeti d. 24. oktober 2021

Mine elskede børn, denne morgen, Jeg har kaldt jer sammen til dette stævne, og Jeg ønsker så inderligt at gøre et indgreb dybt, dybt inde i dit liv. Jeg ønsker så inderligt at gøre et indgreb i din sjæl. Jeg ønsker så inderligt at foreningen mellem jer og Mig skal blive endnu mere dybere.

I denne morgen, så vil Jeg tale hemmeligheder til jer, Mine elskede børn, for Jeg ser i jeres sjæle en sorg og en dødens magt. Og Jeg ser at denne sorg er årsagen til de sygdomme du kæmper med i legemet. Og Jeg ønsker at forløse dig fra denne sorgens magt i din sjæl. Denne sorgens magt i din sjæl er en hindring for Min Ånds planer med dit liv. Jeg ser i dig at den sorg du har, er en sorg over synd, som du kæmper med. Og den sorg du har, er en sorg over din familie, som har vendt dig ryggen. Og den sorg du har, er en sorg over dine børn, som er genstridige og vandrer på ulydighedens vej. Jeg ser en dyb sorg i din sjæl over livet som gik dig forbi.

Mine elskede børn, denne sorg er en hindring for Min Helligånds arbejde i dit liv, og Jeg Er steget ned i denne samling forbi Jeg ønsker at fjerne denne sorg i dit liv.

Mine elskede børn, Jeg vil fortælle jer at snart skal lovløshedens menneske åbenbares, og mange af dem som vandrer i frafald fra Mig, de vil vende tilbage og søge om hjælp. Om blot Min menighed står på det rette sted. Om blot Min menighed er lys for dem, så vil nogle af disse dyrebare, Mine sjæle blive forløst ved Min Ånd og ved Mit blod.

Men derfor græder Min Helligånd, for Jeg ser at Min menighed har brug for et dybt indgreb i sjælen fra dødens magt og fra sorgens ånd.

Og Jeg advarer dig, Mit folk, denne morgen: Rør ikke noget urent! Spis ikke ved dæmonernes borde, Mit folk! Hvis du vælger at spise ved dæmonernes borde, så advarer jeg dig denne morgen, så vil du falde fra!

Jeg formaner dig så inderligt, Mit folk, at du søger mig i disse dage og beder om Gudsfrygt, at du søger Mig i disse dage og beder om indsigt, at du søger Mig i disse dage om at blive forløst fra sorgen og dødens kræfter i din sjæl, for Jeg ønsker så inderligt at Min menighed skulle være et herberg for de sjæle Jeg elsker, og som kommer og søger efter hjælp.

Se! Jeg kommer på skyen, og vi skal forenes! Jeg kommer såre, såre snart!

Min kærlighed til dig er evig, og Jeg fortæller dig disse ting i Min kærlighed, for Jeg ønsker at vi skal være forenet endnu dybere, din sjæl med Min sjæl! En sang i Ånden: "Jesus løser dig fra sorgens mørke bånd, dine sørgeklæder tager Han selv på Sig, for Gud besluttede at du skulle gå fri, ja, Gud besluttede at du skulle gå fri, tænk at du skulle gå fri, for at leve sammen med Ham."