Dødskamp & fødselsveer

Af Theodore H. Epp
udgivet februar 1992

Enhver, som er årvågen over for situationen i verden i dag, spørger uvilkårligt: Hvor bærer det hen? Hvad skal det ende med? Mange føler sig truet af dom og undergang, og det medfører en dyster indstilling til fremtiden.

Skønt spørgsmålet angående fremtiden ikke er af ny dato, rejser det sig med endnu større styrke i vore dage, hvor vi trues af universel udslettelse.

Selv kristne bliver påvirket af deres ængstelse for fremtiden. Gudsfrygt for­trænges af rastløshed og utilfredshed. Det er i sandhed en alvorlig tid. Ikke mindst synes den yngre generation at være fuld­stændig rådvild og modløs.

Ser vi på situationen i verden, må vi erkende, at vi fattes betydelige ledere. Og selv om sådanne findes, har vore politike­re alt for ofte taget pladsen for virkelige statsmænd, så disse bliver hindret i at gøre, hvad de føler, der burde gøres.

Hvor kan vi i al vor usikkerhed få et pålideligt ord med hensyn til fremtiden? Peter skrev: »Og nu står det profetiske ord så meget fastere for os; det gør I vel i at agte på som på et lys, der skinner på et mørkt sted, indtil dagen gryr og morgenstjernen oprinder i jeres hjerter.« 2. Pet. 1:19.

I Bibelen har Gud åbenbaret, hvad der vil ske i fremtiden, og det er vigtigt for os at give agt på, hvad Gud har sagt.

Hvorfor beskæftige sig med profeti?
Der er mange grunde til, at vi bør studere profetierne. De taler til os om Jesu Kristi komme - den kristnes håb. Paulus skrev:  ... i forventning om det salige håb og den store Guds og vor frelsers Jesu Kristi herlige tilsynekomst« Titus 2: 13. De giver os endvidere kundskab om, hvad der vil ske, når Han kommer.

Uden et grundigt kendskab til det pro­fetiske ord vil selv den kristne blive mis­modig og få en forkert indstilling til da­gens situation. Studerer han derimod det usvigelige profetiske ord, vil han blive be­varet fra at fortvivle over situationen i verden.

Frem for alt, de troende bør vogte sig for en kritisk ånd. I stedet for at bebrejde øvrigheden bør vi bede for dem, der har fået myndighed betroet. Det er vor opga­ve at være lys i en mørk verden. Inspireret af Helligånden befalede Paulus de troen­de: »Alt skal I gøre uden knurren og betæn­keligheder, for at I må blive ulastelige og uden svig, Guds dadelfrie børn midt i en vanartet og forvildet slægt, hvor I skinner som himmellys i verden.« Fil. 2: 14-15.

Skinner dit lys klart i dag? Reagerer folk, som ser dig, ved at spørge: »Hvordan kan han/hun være så glad i en verden fuld af problemer og forvirring? « I det vi giver agt på, hvad Guds ord siger om fremtiden, kan vi have et lyst livssyn og blive bevaret fra modløshed og en kritisk ånd.

Kendskab til det profetiske ord har mange virkninger.

Beskytter mod ubegrundet frygt
Guds ord forsikrer de troende, at »Gud bestemte os ikke til at rammes af Hans vrede, men til at få frelsen i eje ved vor Herre Jesus Kristus« (1. Tess. 5:9). Gud har ind­rettet det sådan, at vi kan være glade og se hen til de kommende begivenheder. Vi bør ikke have vor opmærksomhed rettet mod verdens kaos, men mod Gud, som er i stand til at sætte tingene på plads.
 
Kristus har sagt til menigheden: »Fordi du har holdt fast ved mit bud om udhol­denhed, vil jeg også. holde dig fast og fri dig ud af den prøvelsens stund, som skal komme over hele jorderige for at prøve dem, der bor på jorden. Jeg kommer snart! hold fast ved det, du har, for at ingen skal tage din sejrs­krans.« Johs. Åb. 3:10-11. Der vil ikke ske en pludselig og tilfældig afslutning på det hele. Guds straffedomme vil ikke ramme såvel troende som vantro. »Den prøvelsens stund«, som her omtales, hen­viser til den store trængsel. Læg især mærke til løftet om, at de troende ikke blot vil blive friet fra prøvelsen, men de vil blive friet ud af prøvelsens stund. De tro­ende vil ikke være at finde på jorden, når Gud under den store trængsel udgyder sin vrede over jorden.

Det rette perspektiv
Kendskab til det profetiske ord giver det rette perspektiv. Vi lever i en materiel verden og er omgivet af mange goder, som gør det vanskeligt for os at holde vor opmærksomhed rettet mod de evige ting frem for de timelige. Men kendskab til det profetiske ord vil hjælpe os til ikke at blive for optaget af det timelige.

Idet apostelen Peter beskriver de synli­ge tings undergang, siger han: »Men Her­rens dag skal komme som en tyv; da skal himlene forgå med brag, og elementerne skal komme i brand og op/øses, og jorden og alt menneskeværk på den skal brændes op. Da nu alt dette går sin opløsning i møde, hvor bør I da ikke vandre i hellig livsførelse og gudsfrygt, mens I venter og fremskynder Guds dags komme, hvorved himlene skal komme i brand og opløses og elementerne komme i glød og smelte. Men efter Hans f01jættelse venter vi 'nye himle og en ny jord; hvor retfærdighed bor. Derfor, I el­skede! da I venter dette, så stræb efter at komme til at stå uplettede og dadelfri for Ham i fred« 2. Pet. 3:10-14.
 
Vi ser her, at det profetiske ord rummer formaninger til at leve et helligt liv. Peter siger:» ... vandre i hellig livsførelse og gudsfrygt ... stræb efter at komme til at stå uplettede og dadelfri for Ham i fred« Bærer dit liv præg af Guds fred selv midt i en forvir­ret og fredløs verden?

I Luk. 21:34-36 advarer Jesus os mod at være optaget af det timelige på bekost­ning af det evige. Han siger: »Men vogt jer, at jeres hjerter ikke nogen sinde sløves af svir og drukkenskab og timelige bekymringer, så den dag kommer pludselig over jer. Thi som en snare skal den komme over alle dem, der bor på hele jordens flade. Men våg og bed til enhver tid, så I må blive i stand til at undfly alt dette, som skal ske, og til at bestå for Menneskesønnen.« Disse formaninger bør vi tage til hjerte.

Trøst og fred
Kendskab til det profetiske ord giver den rette form for trøst og fred. Alle længes efter fred, men virkelig fred opnås kun, hvis vi kender Gud og Hans plan. De kristne i Tessalonika var urolige med hensyn til deres hensovede trosfæller. I den anledning skrev Paulus disse ord til dem:  Vi vil ikke, brødre! at I skal være uvidende om dem, der sover hen, for at I ikke skal sørge ligesom de andre, der ikke har noget håb. Thi så sandt vi tror, at Jesus er død og opstanden, skal også Gud ved Jesus føre de hensovede frem sammen med Ham. Dette siger vi jer nemlig med et ord af Herren, at v4 som lever og bliver tilbage til Herrens kom­me, skal ingenlunde gå forud for de henso­vede. Thi Herren selv skal stige ned fra Himmelen, og der skal lyde en befaling, en overengels røst og Guds basun. Og først skal de døde i Kristus opstå; derefter skal v4 som lever og bliver tilbage, bortrykkes tillige med dem i skyerne for at møde Herren i luften; og så skal vi altid være sammen med Her­ren. Så trøst hverandre med disse ord!« 1. Tess. 4:13-18.

Tessalonikerne grublede over, om de nogen sinde skulle gense deres af døde troende venner, og om disse skulle opleve Kristi komme. Paulus forsikrer dem om, at deres hensovede trosfæller vil blive de første til at møde Herren. Denne viden skulle være de troende i Tessalonika til trøst og opmuntring.

Peter belærte også de kristne om noget af det, de ville blive udsat for. Idet han henviser til Jesu Kristi komme, siger han: Da skal I fryde jer, selv om I nu først en liden stund, om så skal være, bedrøves i mange slags prøvelser, for at jeres prøvede tro - som er langt mere væd end det forgængelige guld, der dog prøves ved ild - må vise sig at blive til pris og herlighed og æe, når Jesus Kristus åbenbares. Ham elsker I uden at have set Ham; på Ham tror I uden nu at se Ham, og over Ham skal I fryde jer med en usigelig og forherliget glæde. « 1. Pet. 1:6-8. Forud for Jesu Kristi komme vil de kristne blive udsat for mange trosprøvelser, men de vil ikke blive overvundet af disse prøvelser, hvis hensigt er at lutre deres tro. Når vi ved dette, vil vi ikke undre os, når prøvelserne kommer.

Skønt de troende må gennemgå mange lidelser, lover Gud dem en evighed uden smerte. »Og Han skal tørre hver tåre af deres Øjne, og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere; thi det, som var før, er nu for­svundet. Og Han, som sad på tronen, sagde: 'Se, jeg gør alting nyt. ' Og Han siger: 'Skriv; thi disse ord er troværdige og sande. '« Johs. Åb. 21 :4-5. Johannes fik befaling om at nedskrive disse sandheder til trøst for de troende.

Inspirerer til et helligt liv
Kendskab til det profetiske ord inspirerer til at leve et helligt liv. I Kol. 3:4-5 læser vi:

Thi vi har del i Kristus, såfremt vi holder den tillid, vi havde i begyndelsen, urokkeligfast til det sidste. Hebr. 3:14.