»I skal komme til at høre krigslarm og krigsrygter. Se til, at I ikke lader jer skræmme.« Matt. 24:6. »Og når I hører om krig og oprør, så lad jer ikke skræmme.« Luk. 21:9.
Vor Herre Jesus advarer os angående alt det forfærdelige, som nu truer os. Vi må ikke lade det overvælde os. Jesus siger: »Se til, at I ikke lader jer skræmme.«
Krigsrygters buldren
Hvis vi ikke er blandt dem, der stoler på Gud og adlyder Ham, vil krigsrygternes buldren virke næsten lige så nedbrydende på os som reel krig. Vi lytter til reportager i radioen, læser overskrifter i dagbladene, læser rapporter af forskere, som behandler den frygtelige moralske tilstand, vore nationer befinder sig i.
Vi læser om voldelige, væbnede kræfter, om fjendtlige nationers krigeriske og brutale planer, om nationer, som er fjender af alt godt i verden.
Lyt til Herren!
Alt det forfærdelige, vi hører og læser om, har en tendens til at tage vor opmærksomhed til fange og til dråbevis at indgyde frygt, bekymring og rædsel i vort inderste væsen. Vi må være på vagt over for denne fare - og i stedet stole på Gud. Han har i enkeltheder forudsagt alle de forfærdelige, kommende begivenheder. Han har givet os en klar advarsel, en befaling: »Se til, at I ikke lader jer skræmme.« Vel kan frygten for de kommende begivenheder drive et vantro menneske til randen af vanvid, men som troende har vi ingen grund til frygt.
Gud elsker sine børn, og Han har tilvejebragt rigeligt af alt det, vi kan få brug for til rejsen gennem livet gennem dette pilgrimsland - indtil vi når frelst i havn hos Ham.
Bemærk nøje, at befalingen om ikke at lade sig skræmme er givet til de troende, til Guds genfødte børn (Johs. 3: 1-21); den gælder ikke de vantro.
Gud siger om mennesket: »ligesom han tænker i sit hjerte, sådan er han« Ordsprog. 23:7 (eng. og gl. dansk overs.). Lad ikke dine tanker kredse om onde rygter eller realiteter, men tænk på Gud og grund over, hvad Hans ord siger.
»Salig den mand, som ikke går efter gudløses råd, står på synderes vej eller sidder i spotteres lag, men har lyst til Herrens lov, og som grunder på Hans lov både dag og nat« Salme 1:1-2.
»Den, hvis sind er rettet mod dig, vil du bevare i fuldkommen fred, fordi han stoler på dig. Stol for evigt på Herren, thi Herren er en evig klippe.« Es. 26:3-4 (eng. overs.).
Når vi tænker på ende tidens rædsler, må vi først og fremmest se hen til Gud og sørge for at holde vore øjne fæstet på Ham, for at vi ikke skal blive opslugt af den skræk, som vantro mennesker måske nærer og giver udtryk for.
Ikke skrækslagen men ÅRVÅGEN! Det er det vidnesbyrd, vi i første række må bære frem i liv og tale over for vantro mennesker og andre - måske svage kristne.
At vi ikke bør lade os skræmme, vil på ingen måde sige, at vi ikke skal være opmærksomme. Vore dages begivenheder bør visselig ryste os i vort inderste og gøre os lysvågne.
Denne epokegørende time - vor tidsalders sidste indhøstningstid - er et kald til alle sande Jesu Kristi efterfølgere. Det er på tide at smøge ærmerne op, som man gør i høstens tid, og gå helhjertet i tjeneste hos Gud. Vor første og vigtigste opgave må være at fremme Guds rige på jorden, at præsentere mennesker for Hans retfærdighed og for Hans barmhjertighed, så syndere på vej mod Helvede må blive standset og bjærget ind i Hans rige (Matt. 6:33).
»Vågn op, du som sover, og stå op!« Ef. 5:14.
» Den, som sover om høsten, er en søn, der gør skam« Ord. 10:5b overs. 1871.
Alt for mange af Guds børn sover i dag tiden væk, mens jordens herlige høsttid hastigt går mod sin afslutning.
De tænker først og fremmest på sig selv og er optaget af, hvordan de skal komme vel igennem de vekslende begivenheder i en omskiftende verden. De har ingen virkelig nød for de ufrelste; de er ikke rede til at bringe den slags ofre, der virkelig koster dem noget; de er ikke villige til at gøre, hvad de kan, i en helhjertet tjeneste for sjæles frelse. Vågn op, inden høstens tid er uigenkaldeligt forbi!
Gudstjenester og måder - en nydelse! Mange går til møder, nyder forkyndelsen og deltager begejstret i sangen, men ved bede møderne ses de sjældent eller aldrig. De går ikke for alvor ind under nogen som helst byrde for Guds riges sag. Hvilken skam! Skam dig, hvis dette billede passer på dig.
Der er altid noget, du kan gøre, hvis du er villig til at udføre det arbejde, der venter på at blive gjort. Nogle mennesker ønsker at vælge og vrage; de har en sådan tilbøjelighed til at »snuppe« de mest behagelige opgaver, så¥ det anstrengende, ubehagelige og ydmygende arbejde i evangeliets tjeneste ofte må spejde forgæves efter nogen, som er villige til at gøre det - det, som tilsyneladende ikke bliver bemærket eller bringer ære til den, der udfører det.
Hvilken krigsmagt ville gøre fremskridt, hvis alle dens soldater hele tiden bare kæmpede for at få de lette opgaver, de behagelige stillinger? Åh, om vi havde en hær af hellige soldater med en Ånd som den, et skotsk kompagni var besjælet af. Om disse soldater læser vi følgende episode:
Idet soldaterne stod opstillet foran deres befalingsmand, præsenterede han dem for alle kendsgerninger ved og farer forbundet med en særlig vanskelig tjeneste, og derpå efterlyste han frivillige til dette job. »Nu vender jeg ryggen til jer,« sagde han, »og enhver, som ønsker at melde sig frivilligt til denne farlige opgave - træd ud af rækken og gå et skridt frem!«
Da befalingsmanden igen vendte sig imod soldaterne for at se, hvem der havde meldt sig, blev han overrasket over at se rækken hel og ubrudt. »Hvad?« råbte han, »de skotske frivillige - og ikke en frivillig!« Da trådte en soldat frem, gjorde honnør for befalingsmanden og sagde: »Sir, hele rækken gik frem!«
Er der ingen, som vil give afkald på deres behageligheder og iføre sig kampånden for at udbrede evangeliet? Er der ingen, som vil glemme sig selv og gå helt og fuldt ind i et korstog for Kristus, så evangeliet kan blive bragt ud til alle jordens folk?
Visselig, der må dog blandt Guds soldater være frivillige, som ikke er på udkig efter lette opgaver, som ingen hensyn tager til sig selv, men hvis hjerte brænder i en glædende iver efter at gøre sig nyttig, hvor som helst der er et behov.
Til sådanne appellerer vi: vær med at støtte ethvert sundt evangelisk fremstød i denne midnatstime. Behovet er ubeskriveligt!
Vi takker Gud for dem, som i denne sidste time før Kristi komme har givet sig selv helt hen i tjeneste for Gud, og som med midler og arbejdsindsats hjælper i det store høstarbejde, så mange sjæle må blive bjærget for Jesus.
Men vi er overbevist om, at Guds plan helt anderledes ville blive fremmet, hvis det ikke var en tragisk kendsgerning, at mange af dem, som tror, de elsker Gud, handler stik imod deres indbildte kærlighed.
Der er en, som har sagt: »Du kan give uden at elske, men du kan ikke elske uden at give.« Og Jesus siger:» Thi hvor din skat er, der vil også dit hjerte være.« Matt. 6:21. I de foregående vers advarer Han med disse ord:
»Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler, men saml jer skatte i Himmelen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor ingen tyve bryder ind og stjæler.«
Matt. 6:19-20.
Idet vor dyrebare Frelser forudså den forfærdelige tid, vi nu har umiddelbart foran os, advarer Han sine efterfølgere mod at lade sig slå ud af skræk og rædsel.
Dette er Hans første advarsel, men den bliver efterfulgt af to andre, idet Han byder os at våge og bede.
»Derfor vær også I rede; thi Menneske sønnen kommer i den time, I ikke tænker jer.« Matt. 24:44. Er du rede for Jesu komme?
»Men vogt jer, at jeres hjerter ikke nogen sinde sløves af svir og drukkenskab og timelige bekymringer, så den dag kommer pludselig over jer. Thi som en snare skal den komme over alle dem, der bor på hele jordens flade.
Men våg og bed til enhver tid, så I må blive i stand til at undfly alt dette, som skal ske, og til at bestå for Menneskesønnen« Luk. 21:34-36.
Læs følgende to kapitler Matt. 24 og Luk. 21 -fra ende til anden, og læg mærke til de formaninger, vor Herre Jesus Kristus, menighedens hoved, giver os. Efter at have formanet os til ikke at lade os skræmme, fortsætter Jesus med indtrængende at formane os til årvågenhed, bøn og beredelse, for at vi kan være rede, når Han kommer.