Disciplene spurgte Jesus: » hvad er tegnet på dit komme og verdens ende? « Matt. 24:3 b.
Det mest iøjnefaldende tegn i tiden, vi lever i, er en genopståen af den dristige, skamløse homoseksualitet, som findes overalt i verden - selv iblandt en række bekendende kristne. Det betyder ganske enkelt, at Gud er ved at afslutte tingene.
Bibelen fortæller om to andre generationer, hvor homoseksualiteten nåede sådanne skandaløse højder (eller dybder). Den første og mest fremtrædende var naturligvis den i Sodomas dage (I. Mos. kap. 19). Den anden og mindre kendte var Gibea i dommertiden (Dom. kap. 19). Den inspirerede optegnelse af den åndelige tilstand i disse to generationer påpeger mange slående ligheder. Blandt de vigtigste er denne: I hver af disse generationer bragte den tøjlesløse homoseksualitet hurtigt tilintetgørende domme over folkene ( l. Mos. 19:24 og Dom. 20:35).
Kan vi undgå at høre budskabet her? Når pervers seksualitet og især homoseksualitet når det punkt, hvor den bliver tøjlesløs, lidenskabelig og åbenlys på gaderne, mangler der kun en ting - dommen ( I. Mos. 19:4-5 og Dom. 19:22).
Åh ja, homoseksualitet har altid været og vil eksistere lige til Harmagedon. Men Bibelen giver et afgørende bevis på, at Gud ikke i nogen generation, hvor homoseksualiteten er rykket fra kamrene og ud på gaderne og er blevet skamløs, fræk og magtfuld, ja endog pralende, tolererer den længere. Dommen falder hurtigt.
Vor nuværende onde generation er ingen undtagelse. Vi ser med egne øjne Sodomas tilbagevenden. Det er Sodoma og Gibea om igen, og det er et klart tegn for Guds børn om, hvad der ligger forude for verden og for menigheden. For verden er den profeterede trængselstid lige forestående, synden er fuldmoden, og Gud hvæsser nu sin segl til dom (Johs. Åb. 14:17-20).
Denne »dyriske« generation vil frembringe og følge sin egen leder »dyret«.
Betydningsfuldt for menigheden
For menigheden er budskabet et helt andet. Jesus, vor Herre, sagde, at ved Hans komme ville det være, som det var i Lots dage. Det betød, at i en fremtidig generation ville homoseksualiteten - i lighed med Sodomas - blive fremtrædende og stillet åbenlyst til skue (Luk. 17:28-30)
Aldrig får i menighedens historie har homoseksualiteten været så udbredt, som den er i dag. I de førende byer i denne nation og i andre nationer ud over verden giver de homoseksuelle sig åbenlyst til kende på gaderne, nøjagtig som i Lots dage. De skammer sig ikke længere ved at være kendt. De er skamløse, stolte og udfordrende, idet de på en ynkelig måde fejrer deres »ret« til at ødelægge sig selv.
Hvor sørgelig og tragisk situationen dog er i dag. Syndens bedrag har nået sit fulde mål i det uværdige sind (Rom. I :27-28). Og menigheden, som er bange for at blive betragtet som dømmende, forholder sig passiv. Den står i frygtsom tavshed, mens ende tidens tegn i det, den ser, fuldstændig undgår dens opmærksomhed, ligesom den ikke ser behovet for en personlig forberedelse til Jesu komme.
Ja, Sodoma er virkelig vakt til live i vor generation. Hvad enten vi kan lide det eller ej, er det en kendsgerning. Og Jesus gav dette som et af tegnene på Hans komme. Disse tegn er uden tvivl ufejlbarlige, åndelige anvisninger, som fortæller os om den generation (en spændvidde på 20-40 år), i hvilken Han vil komme igen for at løfte os op til sig og begynde den profetiske ende tids dom.
Nu kan vi enten læne os tilbage og fortsætte med at sove, eller vi kan vågne op. Men når homoseksualiteten paraderer, som den gjorde det i Lots dage, er Gud ikke langt borte. Hans ur er stillet, og menighedens endelige nedtælling er i gang.
Det er på høje tid at vågne op
Guds Ånd kalder på os. » ... tiden er inde: den time er allerede kommet, da I skal stå op af søvne; thi frelsen er os nænnere nu, end da vi blev troende. Natten lider (er fremrykket), dagen er nær. Så lad os da aflægge mørkets gerninger og i føre os lysets våben; lad os vandre sømmeligt som ved dag, ikke i svir og drik, ikke i utugt og løsagtighed, ikke i kiv og misundelse; men ifør jer Herren Jesus
Kristus, og plej ikke kødet, så begæringer vækkes.« Rom.13:11-14.
Høje tid« er, som Webster definerer det, »tiden på den anden side af den rette tid, men får det er for sent«.
Og det er på høje tid, at vi vågner op og ser den onde, Sodoma-lignende generation, vi lever i, og bliver klar over den fulde betydning af Herrens ord, så vi går os rede til at måde Herren, idet vi aflægger alt med undtagelse af Guds det bedste.
I sin barmhjertighed udfriede Gud end og Lot af Sodoma. Derfor, hvis vi har levet mere som Lot, end vi bryder os om at indrømme, så lad os fatte mod og tro det store tegn, Gud har vist os. Vi lever nu i menighedens sidste forberedelsestid ---' fr, den får Jesus kommer for at hente sin brud hjem. Lad os leve således, at vi forsager alt, som går os skamfulde i Herrens nærhed, lad os give os selv hen til en ærlig personlig forberedelse som aldrig får (I. Tim. 4: I 3-14 og Hebr. I I :7).
Hvorfor? For at vi må »blive i stand til at undfly alt dette, som skal ske, og til at bestå for Menneskesønnen« (Luk. 2 I :34-36).
Hvor mærkeligt det end lyder, er Sodomas tilbagevenden et tegn fra Gud, sendt for at vække de hellige.
Da vi nu har en stor ypperstepræst, som er steget op igennem himlene, Jesus, Guds Søn, så lad os holde fast ved bekendelsen!
Thi vi har ikke en ypperstepræst, som ikke kan have medlidenhed med vore skrøbeligheder, men en, som har været fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd.
Lad os derfor med frimodighed træde fremfor nådens trone JOR at få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid.« Hebr. 4:14-16.