Af N P. Madsen
Det er kongernes Konge, som taler, og Han taler om, hvorledes Han vil stille sig over for dem, der søger audiens.
Den, som kommer til mig ... « den, som søger audiens - hvorledes går det ham?
Det er et interessant spørgsmål, ja meget mere end interessant, det er et vældigt spørgsmål.
Var det blot en jordisk konge, det drejede sig om, så var spørgsmålet vigtigt nok, det vil sige, for enhver, der begærede audiens, for at opnå et eller andet stort. Mon ikke mangt et menneske har stået bævende foran døren ind til herskeren? Hvordan vil mødet blive? Mon jeg bliver nådigt modtaget? Mon jeg får, hvad jeg så længselsfuldt søger?
Men her er mere end en jordisk konge. Her er mere end Salomon. Her er Han, hvem al magt er givet i Himmelen og på jorden. Ikke underligt at mange har stået bævende foran Hans dør. Ikke underligt, for synderen kender Ham ikke. Og de kender Ham i reglen mindst, som har mest trang til Ham.
Kender du Ham? Har du nogensinde været i audiens hos Himmelens Konge? Hvorledes blev du da modtaget? Hvorledes kom Han dig i møde? Blev du ikke forbavset - betaget over den modtagelse, du fik?
Du gik måske i sære tanker om, at du vist skulle være anderledes for at blive vel i modtaget, at du skulle være meget mere værdig, finere påklædt, have bedre talsmænd. Og så opdagede du, at der slet ikke blev talt om noget af alt dette.
Han kom dig i møde, ikke nedladende, som jordiske stormænd ofte går, ikke undersøgende, om du var værdig nok eller så pæn nok ud, men med et par øjne, der lyste af kærlighed, og med et par udbredte arme. Og du blev forbavset, ja betaget over, at Han, den rene, hellige, store uudgrundelige Gud, tog imod dig, synderen, den uværdige, som en Fader tager imod sit barn.
Du blev ikke stødt bort. Det er jo også det, Han siger: »Den, som kommer til mig, vil jeg aldrig støde bort.« Johs. 6:3 7 b.
Du blev ikke stødt bort, du blev modtaget, og modtaget som barnet. Han hørte på dig, Han forstod dig, Han kom din trang i møde, Han hjalp dig. Og du var salig, da du gik.
Har du erfaret det?
Ellers skulle du prøve det, og prøve det i dag. Han giver audiens hver dag, hver time, ja om natten med. Det skulle jeg hilse dig og sige. Og der står ingen kammerherre eller marskal ved døren og spørger om rang eller papirer eller anbefalinger. Det lyder blot: »Den, som kommer.«
Den, som kommer til mig.« Kan der tænkes nogen mere udstrakt tilladelse. Blot komme - ligesom man er. Om du aldrig er kommet før eller måske mangfoldige gange, om du lige har været hos Ham, eller om det er længe siden, så længe måske, at du skammer dig ved at komme, derom spørges der ikke. Det lyder blot:
Den, som kommer, vil jeg aldrig støde bort.«
Du må altså komme, som du er - med din synd, om den tynger dig, med din trang, om den besværer dig, med dine bekendelser, om du trænger til tilgivelse, med alle dine bønner og begæringer og taksigelser, eller .. med hvad som helst, du har på hjerte. Og Han vil tage imod dig og give dig, hvad du trænger til for at blive fri og salig.
Han elsker dig jo, det ved jeg mere sikkert end noget. Det kan vi læse ud af Hans pine på korsets træ; thi det var af kærlighed til syndere og for syndere, at Han døde. Og Hans kærlighed er stor og rund nok til både at tilgive og give.
Om dine synder end er røde som blod - Han vil tilgive. Det kan Han, for Han har selv lidt for dem, betalt dem og udslettet dem. Og Han vil for det har Han sagt, den evig trofaste.
Og om din trang er nok så stor - Han vil give. Det kan Han også, for Han er »rig nok for alle dem, der påkalder Ham« (Rom. 10:12). Og Han vil det, for det er Hans hjertes lyst. Han kom jo for at give menneskene gaver (Ef. 4:8).
Men så må du også komme. Ellers får du ingen del i Ham. Han tvinger ingen. Han kalder blot og siger: Kom! Og de, som ikke kommer, ikke tager imod kaldet, det er dem, der bliver udenfor, uden Gud, uden frelse, uden Himmelen.
Og den skæbne er der jo sjæle, mange, mange stakkels sjæle, der skal lide. De hørte kaldet, men »de begyndte alle som en at undskylde sig« (Luk. 14: 18). De ville ikke komme, hvad grunden nu end kan have været. Lige meget - de kom bare ikke, de sagde nej til kaldet.
Stakkels, stakkels menneskebørn, der siger nej, når alle kongers Konge, den barmhjertige Herre i Himmelen, indbyder dem til sin rige audiens for at give dem en plads både på jorden og i Himmelen herligere end nogen fyrste.
Den, som kommer, vil Han aldrig støde bort.
Så er det da vor egen skyld, om vi lever i åndelig fattigdom, uden glæde, uden kraft, uden frihed, uden fylde. Thi det gælder jo alle - også os, som engang kom og som kom mange gange. Også vi må komme, ja daglig gå ind og ud hos vor rige Gud og tale med Ham om alt og fremføre alle vore besværligheder og begæringer for Ham, og Han er rig nok for os alle.
Hvad savner du da?
Du kan få det hos Jesus i dag. Ham, vor rige, barmhjertige Konge, være evig ære.
Thi dette er min faders vilje, at enhver som ser sønnen og tror på Ham skal have evigt iv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag Johs 6:40