AF J. FJORD CHRISTENSEN
Og alle vi, som med utildækket ansigt skuer Herrens herlighed i et spejl, forvandles til det samme billede, fra herlighed til herlighed, eftersom det kommer fra Åndens Herre. 2. Kor. 3:18.
Der er en sandhed, der møder os gennem hele Skriften, og det er, at hele vort kristenliv afhænger af en eneste ting: at vi får lært at have blikket vendt i den rigtige retning. Får du lært denne ene ting, da har du lært alt. Får du ikke lært det, da har du intet lært, og al Guds nåde imod dig vil blive forgæves. Så vigtig er den sag, at med den står og falder alt.
Vi skal se nogle steder i Skriften, der klart understreger denne sandhed. I 1. Mosebog kap. 3 har vi den sørgelige beretning om slangen, der bragte vore første forældre til fald. Læg mærke til, hvormed faldet begyndte: Og kvinden så, at træet var godt at æde af .. v. 6 overs. 1891. Da kvinden først fik blikket vendt mod den forbudne frugt, var faldet der allerede. Der var kun et kort skridt mellem at se og tage. Bliv stille over for denne rystende sandhed, at tilstanden på jorden i dag skyldes et forkert blik. Dvæl ved denne sandhed så længe, at bønnen: Herre, bevar mine øjne, at de altid må se den rette vej!« stiger op til Gud fra dit hjertes inderste. Hvem kan tælle alle de tragedier og ødelagte menneskeliv, hvortil begyndelsen var et forkert blik.
Og som faldet begyndte med et blik, således begynder også frelsen med et blik. Vi vender os til scenen under ørkenvandringen 4. Mos. 21:5-9. Israels børn havde syndet og blev til straf derfor bidt af giftige slanger. Men da folket angrede sin synd, gav Herren Moses befaling om at lave en kobberslange og sætte den på en stang. Og det skete, at når en slange havde bidt nogen, og han så hen på kobberslangen, blev han i live. Og Jesus anvender dette på frelsen, idet Han på Nikodemus' spørgsmål om, hvorledes han skulle blive født på ny, svarer: Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan må Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i Ham. Johs. 3:14-15. Frelse ved et blik! O, hvad betyder det ikke at få blikket ret vendt! Og i Johs. 1:36-37 læser vi om to af Johannes Døberens disciple, der fulgte efter Jesus. Hvordan skete dette afgørende vendepunkt i deres liv? Hør! Og da Jesus kommer gående, ser Johannes på Ham og siger: 'Se Guds lam!' Og de to disciple hørte, hvad han sagde, og fulgte efter Jesus. At se Lammet og følge det er et og det samme. Der er liv i et blik på det blødende lam, der er frelse, o synder, for dig.
I Markus-Evangeliet kap. 16 ser vi tre kvinder på vej til Jesu grav påskemorgen, optaget af det problem, hvem der skulle vælte stenen fra indgangen til graven, den var nemlig meget stor. I et nu var problemet løst. Hvordan? Da de så op, ser de at stenen var væltet fra. v. 4. Hvad er det or en sten, der ligger og spærrer dig adgangen til det fulde samfund med Jesus? Er det selvet, denne store, tunge sten, der hindrer dig idet stadige, inderlige samfund med Ham, som din sjæl elsker? Hvor har du arbejdet, kæmpet og bedt for at få denne tunge sten bort, men alt forgæves. Tab ikke modet! Da de så op, ser de, at stenen var væltet fra. Se op til korset! Tro denne vidunderlige, forløsende sandhed, at dit gamle menneske blev korsfæstet med Ham. Dette er en simpel kendsgerning. Og da får du frimodighed til at tro, at det Han en gang for alle fuldbragte for dig på korset, det vil Han også dag for dag fuldbringe i dig ved sin nådefulde lidelses behandling, indtil den sidste rest af selvet er fjernet, og du er blevet en Ånd med Ham.
På pilgrimsvejen til vort hjem her oventil har sjælefjenden spændt sit snedige garn, og mange blev hængende i gamet og nåede aldrig hjemmet. Dog der findes et middel - men også kun et - til at undgå gamet og til at komme ud af det, om du er fanget deri: Mit øje er stadig vendt imod Herren, thi Han frier mine fødder af snaren. Salme 25:15. Prøv aldrig at redde dig selv ud af gamet. Det gør kun ondt værre. Nej, lad dit blik hvile ufravendt på Herren, og du skal finde, at når du er optaget af Ham, da er Han optaget af dine fødder. Og det skal blive din frydefulde bekendelse: Vor (min) sjæl slap fri som en fugl af fuglefængernes snare, snaren reves sønder, og vi (jeg) slap fri. Salme 124:7. Også her var det blikkets retning, der af gjorde sagen.
I Salme 16:8 har vi Davids vidnesbyrd om, hvad det stadige blik på Herren betød or ham. Det bragte ham ind i en urokkelig stilling. Jeg har altid Herren for øje, Han er ved min højre, jeg rokkes ikke. Det dybe fald i Davids liv havde belært am om, hvad et forkert blik kunne føre til. Nu havde han lært bestandig at have sine øjne på Herren og var derved nået ind i den urokkelige stilling. ønsker du at komme bort fra dette op- og ned-liv, her er vej en, den eneste: Jeg har altid Herren for øje ... jeg rokkes ikke. Der er meget, der vil stjæle glæden fra os i disse onde dage, da Satan synes at triumfere alle vegne. Mister vi glæden, da mister vi vor kraft, thi det er Herrens glæde, der er vor styrke. Også her er det helt og holdent spørgsmålet om blikkets retning, der afgør, om vi skal bevare glæden eller miste den. Se hen til Ham og strål af glæde ... Salme 34:6. Det er muligt at stråle af glæde selv i disse dage, da mennesker ængstes i fortvivlelse over havets og bølgernes brusen og forsmægter af frygt og forventning om de ting, som skal komme over jorderige. Jesus har selv anvist os vejen: Men når dette begynder at ske, da skal I rette jer og løfte jeres hoveder (se op), thi jeres forløsning nærmer sig.« Luk. 21:28.
Intet længes du mere efter og intet træner du mere til end forvandling. Hemmeligheden ved forvandling er den samme: blikkets retning. Vi forvandles til lighed med det, vi ser på. Dette er en evig sandhed, som burde gribe vore hjerter til det allerinderste. Ønsker du at forvandles mere og mere til lighed med Herren, da lad dit blik hvile ufravendt på Ham. Lad ikke djævelen under noget påskud få dig til at vende dine øjne bort fra Ham. Alle vi, som med utildækket ansigt skuer Herrens herlighed. forvandles til det samme billede, fra herlighed til herlighed. Engang, når Han åbenbares, skal vi vorde Ham lige. Og hvad er det, der fremkalder denne lighed? Blikket, blikket! thi vi skal se Ham, som Han er. 1. Johs. 3:2. Og derhjemme i evigheden skal Hans navn være på vore pander. Og hvad er det, der virker dette? Blikket! Thi hør: Og de skal se Hans ansigt, og som resultatet deraf skal Hans navn stå på deres pander (Johs. Åb 22:4).
Alt dette og meget, meget mere vindes ved det ufravendte blik på Ham. Og dog må ikke alt dette være vort dybeste motiv til at se ufravendt på Ham. Der er et motiv, som er over alle de andre: Du har fanget mig, min søster, min brud, du har fanget mig med et af dine blikke ... Højs. 4:9. Du glæder Hans hjerte dermed. Skulle ikke bevidstheden om dette bevæge os til aldrig mere at vende vore øjne fra Ham.
Helligånden er den eneste, der kan give dig dette ufravendte blik. Men fuld af Helligånden stirrede han op imod Himmelen ... Ap. G. 7:55. Dette var hemmeligheden ved det ufravendte blik hos Stefanus og vil blive det for dig. Bliv fyldt med Helligånden, og du får det ufravendte blik. Men uden denne fylde vil dit blik vedblive at være ustadigt og omflakkende.
Lad os med udholdenhed ile fremad i det kapløb, vi har foran os, mens vi retter vort blik mod Jesus ... Hebr. 12:1-2. Her tales om løbet på banen mod vort herlige hjem her oventil og hovedreglen for løbet; det ufravendte blik på Jesus - den eneste mulighed for at gennemføre løbet og vinde kransen.
Jeg vil vende mit blik fra det lave og betragte Guds blødende Lam. Jeg vil dannes favne til min lighed hellighedsgave, med Ham. Jeg beskuer et billede af Jesus - Han i Skriften er blevet mig kær til mit eget er ganske forsvundet, og Hans afglans i verden jeg er.
Thi dette er min faders vilje, at enhver, som ser Sønnen og tror på Ham, skal have evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. Johs, 6:40